Nyheder
Joblog-cafeen A-kassen i 3F Frederiksborg er her for at hjælpe dig – også når der kommer nye regler og mulige sanktioner.

Derfor har vi oprettet en Joblog-cafe, hvor du kan komme og få hjælp til at bruge Joblog og få registreret dine søgte jobs.

Joblog-cafeen er åben hver torsdag fra klokken 14.00 – 16.00 hos 3F Frederiksborg, Milnersvej 41D, Hillerød.

Vi anbefaler, at du medbringer egen PC, tablet eller smartphone, da antallet af PC’ere ikke er stort i Joblog-cafeen.

Du kan få karantæne, hvis du mangler at søge job

I perioden fra 1. april 2022 til og med 31. december 2023 gælder en ny lov, hvor der kan gives en karantæne, det vil sige ingen dagpenge, hvis du ikke søger job i en måned.
Den nye lov har virkning fra 1. april 2022. Det kan for eksempel betyde, at har du ikke søgt job eller ikke registreret det i Joblog i april måned, så risikerer du at miste dagpenge i maj måned, da reglen virker bagud.

3F Frederiksborg anbefaler alle ledige at registrere minimum 2 jobsøgninger hver uge i Joblog for at være på den sikre side.

Har du spørgsmål omkring jobsøgning, Joblog eller den nye regel, så kontakt A-kassen på 70 30 08 08.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt