Det betyder færre opgaver i kommunernes jobcentre, men til gengæld kan de, der er forsikrede i A-kassen, få glæde af A-kassens kendskab til brancherne og arbejdspladserne i området.
3F Frederiksborg kender medlemmerne allerede inden de bliver ledige og har et kontaktnet til virksomhederne i området og man må derfor formode, at A-kassen er bedre til at hjælpe medlemmerne i arbejde end jobcenteret. Mange virksomheder tager faktisk allerede kontakt til 3F Frederiksborg, når de mangler medarbejdere.
Der ud over er 11 forskellige faglige organisationer gået sammen om at hjælpe de ledige og virksomhederne med tværfaglig jobformidling – det betyder, at A-kassen formidler job, som også ligger ud over vores »egne« fag, hvis medlemmet f.eks. ønsker at skifte branche. De 11 fagforbund er gået sammen om at lave en indgang Sammenomjob.dk til virksomheder, der mangler medarbejdere.
Jeanette Koch Larsen er ansat som job- og virksomhedskonsulent
I 3F Frederiksborg har vi »oprustet« i forhold til den nye opgave. Ud over vores dygtige ansatte i A-kassen har vi nu også ansat Jeanette Koch Larsen som job- og virksomhedskonsulent.
Jeanette skal arbejde med
• Kompetenceafklaring – Hvad kan du og hvordan får du det i spil?
• Karriererådgivning
• Hjælp til cv på jobnet
• Hjælp til professionelt cv
• Hjælp til motiveret ansøgning
• Hjælp til brancheskift
• Hjælp til jobsøgning- sociale platforme
• Hjælp til bookning af møder
• CV-samtaler
• Rådighedssamtaler
• Rådighed efter sygdom
• Netværke med virksomhederne
Hvad betyder den nye ordning for dig?
Du vil forhåbentlig opleve, at dit ledighedsforløb bliver enklere, da du de første 3 måneder kun skal forholde dig til A-kassen.
I denne perioden skal A-kassen holde 3 jobsamtaler, hvor der før var tale om 3 typer af samtaler: cv-samtale, fællessamtale og rådighedssamtale.
Samtidig vil antallet af samtaler i de første 6 måneders ledighed gå fra 9 til 6 samtaler. De første 3 samtaler foregår som sagt med A-kassen, mens jobcentret afholder tre samtaler i de næste tre måneder. A-kassen kan deltage i den første samtale i jobcentret, hvis du ønsker det.
Du kan også selv vælge om møderne skal være foregår fysisk eller telefonisk.
Ansvaret for at bevilge tilbud om f.eks. uddannelse ligger stadig hos jobcenteret, men hvis A-kassen sammen med dig vurderer, at du vil have gavn af et tilbud, der starter inden for de første 3 måneders ledighed, kan A-kassen sende en indstilling til jobcentret. Jobcentret skal herefter tage stilling, men hvis jobcentret afviser at følge indstillingen fra A-kassen, skal det begrundes både over for dig og A-kassen. Jobcentret må i den forbindelse med bevilling af tilbud tage kontakt til dig i nødvendigt omfang.
I 3F Frederiksborgs A-kasse glæder vi os til at udføre den nye opgave og vi er overbevist om, at den nye ordning er til gavn for vores ledige medlemmer, der forhåbentlig kan se frem til at komme hurtigt i job igen.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.