I sin tale takkede Michael Vilebæk først og fremmest seniorerne for deres arbejde gennem årene og for deres store betydning for fællesskabet i 3F. Han omtalte også, at pensionisterne får nogle forbedringer i 2026. Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg bliver sat lidt op, og ældrechecken stiger også. Det er ikke store summer, sagde han, men det betyder noget i en tid, hvor alt bliver dyrere. Elregningen fylder stadig meget for mange, og derfor bliver elafgiften sat markant ned fra 1. januar. Det er en god start, men 3F mener, at lavere elafgifter bør være en fast løsning, så økonomien bliver mere tryg i hverdagen.
Michael fremhævede især de høje fødevarepriser som et stort problem. Almindelige varer som mælk, kaffe og kød er steget meget, og det går hårdt ud over både pensionister og lavtlønnede. Derfor arbejder 3F for lavere moms på dagligvarer, så helt almindelige mennesker får mere luft i økonomien.
Michael mindede også om, hvor vigtigt fællesskabet er – og at pensionister stadig er en vigtig del af 3F, også efter arbejdslivet. Deres erfaring og historier betyder meget for organisationen.
Derudover fortalte han, at 3F arbejder på at samle tre afdelinger i Nordsjælland til én fælles afdeling: 3F Nordsjælland. Det skal give en stærkere lokal fagforening, der bedre kan sikre gode løn- og arbejdsvilkår. Men det er medlemmerne, der til sidst beslutter, om det skal ske.
Talen sluttede med en hjertelig julehilsen og en stor tak for fællesskabet og for, at pensionisterne fortsat er en del af 3F.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.