Vi får stadig henvendelser fra medlemmer på Nordsjællands Hospital, der vil have lavet et løntjek og hvor det desværre viser sig, at deres aflønning er forkert.
Den mest almindelige fejl på lønsedlen er, at lønningskontoret på hospitalet glemmer, at man kan have ret til pension fra første dag. Normalt skal man arbejde 5 måneder som servicemedarbejder, før man kan få pension, men hvis man tidligere har arbejdet for en kommune eller regionen, så tæller det med og ofte har man krav på pension fra første dag man er ansat.
En anden almindelig fejl er, at hospitalet glemmer at forhandle kvalifikationstillæg. Kvalifikationstillægget får man for erfaring, hvis man har arbejdet inden for rengøring eller lignende i mere end 2 år, inden man blev ansat på Nordsjællands Hospital.
3F Frederiksborg har lige inden sommerferien fået aftalt en efterbetaling på ca. 20.000 kr. i løn og pension til et medlem, der fremover vil få 843 kr. mere i om måneden.
For et andet medlem har vi fået aftalt et tillæg på 855 kr. om måneden i løn, samt at det skal efterbetales fra september og frem til i dag.
Hvis du som servicemedarbejder på Nordsjællands Hospital er i tvivl om du får det rigtige tillæg,
så kontakt din 3F tillidsrepræsentant på Nordsjællands Hospital, eller Michael Hemming Nielsen i fagforeningen.
På Nordsjællands Hospital er det Gitte Kjærsgaard Hansen, Randi Sys Andersen og Jimmi Madsen, der er valgt som 3Fs tillidsrepræsentanter
og Michael er faglig sekretær for området i 3F Frederiksborg.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.