Nyheder
Ret til vejledning i opsigelsesperioden Hvis du bliver opsagt, så kontakt fagforeningen hurtigst muligt. De fleste 3F-overenskomster giver nemlig ret til to timers vejledningssamtale i fagforeningen. Samtalen sker i din opsigelsesperiode og kan ligge i arbejdstiden, hvor 3F-overenskomsterne ofte giver ret til løn.

Vejledning om din situation og dine muligheder foregår i fagforeningen, hvor du taler med en faglig medarbejder, som kan svare på dine spørgsmål i forbindelse med opsigelsen og hjælpe dig videre.

Vi tager en god snak om, hvilken retning du nu skal gå i dit arbejdsliv og i hvilke brancher, der er gode muligheder for job.

Vi snakker om, hvad der skal til, hvis du skal arbejde i en anden branche. Måske skal du tage nogle kurser eller anden uddannelse.

Under samtalen ser vi på, hvilke uddannelsesrettigheder du har i din opsigelsesperiode.

Ring og aftal en tid
Book en vejledningssamtale. Så kan vi også tale om, hvilke overvejelser du kan gøre dig, inden vi mødes.
Du skal medbringe NemID, så vi allerede under vejledningssamtalen evt. kan tilmelde dig kurser.

Når du er blevet ledig, vil A-kassen vejlede dig i alt, hvad du skal vide i forbindelse med ledighed, i forhold til jobsøgning og give gode råd til CV mm.  


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt