Nyheder
Formanden har ordet. April 2024

JA-TAK til overenskomst 2024 inden for det offentlige.

Her i starten af april sagde et flertal af vores medlemmer på det offentlige område JA til overenskomstfornyelsen.

Der er dog plads til forbedringer: Stemmeprocenter på godt 50, både kan og skal vi sammen løfte til næste overenskomst.

Men tak til dig der har stemt, og dermed givet din mening tilkende.

I denne seneste tid har en bestemt virksomhed været i mediernes søgelys.

Nordjyske har bragt flere artikler som omhandlede usandsynligt dårligt arbejdsmiljø på den amerikansk-ejede skrot-virksomhed M.A.R.S.

Konkret her i afdelingen har vi ingen sager, der handler om arbejdsulykker på virksomheden.

Vi har enkelt sag på medlem, som har været ansat ved underleverandør til M.A.R.S.

Og selvfølgelig reagerer vi som afdeling på sådanne historier.

Alle relevante myndigheder, som er forpligtet til at føre tilsyn, er informeret.

I 3F Frederikshavn har vi lavet aftale om flere besøg på virksomheden og bedre dialog med de ansatte.

CO Industris arbejdsmiljø tjeneste er også på banen:

Det der er sket, er sket, og må ikke gentages, så det arbejdes der seriøst med alle steder.

 

EU-valg, søndag d. 9. juni:

Er du en af dem, der ikke gider stemme til EU-valg, og mener “det er da ligegyldigt”

Så vil jeg gerne overbevise dig om, at EU IKKE er ligegyldig for os lønmodtagere.

EU er vigtig, hvis vi skal bekæmpe social dumping, og sikre endnu bedre forhold på arbejdsmarkedet.

Kun ved at stemme på en kandidat, der er lønmodtager-venlig, kan vi sikre lønmodtagernes stemme i EU.

Så stem, og gerne på en fra et arbejder venligt parti.

 

Overenskomst 2025 er igang:

Knap nok har vi resultatet fra de offentlige overenskomster, før forhandlingerne så småt er startet op på det private område.

Selv om der først skal forhandles i starten af 2025, er processen med at indsamle OK krav godt i gang.

Husk at du som medlem er en aktiv del: Både gennem krav til fornyelse, og når der skal stemmes.

Hvis du er ansat et sted uden overenskomst, så kontakt os i afdelingen. Så laver vi en aftale om, hvordan din arbejdsplads kan blive omfattet af overenskomst.

 

Manglende arbejdskraft hører vi om igen og igen.

Er det rigtigt at bruge den udmelding?

Er det ikke mere korrekt at sige, at fleres steder mangler der KVALIFICERET arbejdskraft.

Der er stadig ledige dagpengemodtagere og ledige visiteret til fleksjob.

Så arbejdskraft er der, bare ikke med de rigtige kvalifikationer.

Derfor har vi fokus på jobformidling og uddannelse. Kontakt 3F Frederikshavn, hvis din arbejdsplads mangler folk inden for vores organiserings-område.

 

 

HUSK: Afdelingens generalforsamling holdes lørdag d. 1. juni, hvor vi igen starter med brunch kl. 08.30.

Og som tidligere sker det på Restaurant Møllehuset.

Tilmelding til afdelingen er nødvendig, så vi sikrer der er nok brunch, også til dig.

Men vi ses vel også til 1. maj mødet på Knivholt i Frederikshavn, som starter kl. 13.00


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt