Regeringen, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale har netop indgået en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Reformen betyder, at der skal spares godt 3 mia. kr. om året på den indsats, der bl.a. skal hjælpe 3F’s ledige og syge medlemmer tilbage i arbejde – og som skal sikre, at vi har den kvalificerede arbejdskraft, vi har behov for.

Det er også en reform, der ikke giver mere ansvar til a-kasserne, selvom det ellers fremgår af regeringsgrundlaget. Regeringen kunne spare et trecifret millionbeløb, hvis a-kasserne fik ansvaret for de arbejdsparate ledige i seks måneder eller mere.

I 3F er vi meget skuffede over, at a-kasserne ikke har fået mere ansvar for vores egne medlemmer. Det er a-kasserne, der kender de ledige og deres arbejdsmarked bedst – og derfor også dem, der bedst kan få dem hurtigere tilbage i arbejde.

Med reformen skal der også gøres op med det jobcenterregime, vi kender i dag. Men det betyder, at kommunerne får frihed til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen. Som fagforening er vi bekymrede for, at den frie organisering kommer til at betyde 98 forskellige måder at gribe beskæftigelsesindsatsen an på – ikke bliver til gavn for 3F’s medlemmer.

I stedet mener vi, at beskæftigelsesindsatsen ikke bør skelne til kommunegrænser, men at indsatsen skal give mulighed for, at de ledige får den nødvendige opkvalificering, som virksomhederne i hele regionen efterspørger. Udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark, skal have ordnede forhold og må ikke underminere danske løn- og ansættelsesvilkår.

Erhvervslivet og de borgerlige ønsker konstant flere muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft – fra lande uden for EU – til Danmark. Det er 3F i imod, da det øger presset på danske løn- og arbejdsvilkår.

Vi opfordrer til, at virksomhederne gør langt mere for at ansætte og opkvalificere jobsøgende danskere, også fra kanten af arbejdsmarkedet – og at virksomhederne udnytter de mange muligheder for at hente jobsøgende fra EU-området.

3F ønsker stærk kontrol med, at ordninger for arbejdskraft fra lande uden for EU ikke misbruges og regler tilsidesættes. Vi har nemlig afsløret mange uacceptable sager med udnyttelse. Det er eksempelvis en skandale, at der bedrives systematisk og organiseret svindel på store offentlige byggerier. Reglerne er simpelthen langt fra gode nok. Der skal være bedre kontrol og skrappere regler, så der kan blive sat en stopper for den svindel, der især forgår i byggebranchen

Imod mindsteløn sat af EU

EU har vedtaget et mindstelønsdirektiv, som skal sikre en mindsteløn i medlemslandene.

Den danske fagbevægelse har kæmpet imod direktivet, fordi det risikere at undergrave den danske model, hvor løn fastsættes gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter – ikke via EU-lovgivning.

Derfor har Danmark anlagt en sag for at få direktivet annulleret. Den 14. januar kom en vigtig foreløbig sejr: EU’s generaladvokat anbefalede, at direktivet annulleres, fordi det strider mod EU-traktaten.

Den endelige dom ventes i løbet af 2025, men kampen er ikke slut endnu. Vi skal fortsat stå fast på, at det er den danske model – ikke EU – der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår.

Offentlige udbud i EU udgør 14 % af EU’s samlede BNP –

men i dag bliver 80 % af alle offentlige kontrakter tildelt den virksomhed, der tilbyder den laveste pris. Det presser både løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Derfor skal udbudsdirektivet revideres, så det bliver obligatorisk at bruge en social klausul i alle offentlige udbud.

Det vil nemlig betyde, at virksomheder, der vinder offentlige kontrakter, skal leve op til krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et sikkert arbejdsmiljø.

En sådan ændring vil både sikre bedre forhold for lønmodtagerne og skabe fair konkurrence for de virksomheder, der ønsker at drive forretning på ansvarlige vilkår.

Lokalt skal vi sikre arbejdsklausuler med Frederikshavn Kommune, og følge op på, at underleverandører overholder klausulerne. Klausuler indeholder løn og ansættelsesforhold, der følger overenskomsterne og sikrer at private leverandører eksempelvis også tager elever/lærlinge ind.

Styrk Arne-pensionen

Folketinget har netop førstebehandlet Regeringens lovforslag om at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040. Den stigende pensionsalder er et resultat af velfærdsforliget fra 2006.

Velfærdsforliget blev indgået med en forudsætning om, at der ville være en femårig efterlønsperiode. De penge, der blev skaffet, skulle bruges på velfærd - og så skulle der investere massivt i bedre arbejdsmiljø.

Ingen af disse forudsætninger holder. Efterlønnen er blevet skåret ned til tre år. 3F’s medlemmer har betalt 2 gange. Først har de skulle arbejde længere, derefter er der uddelt skattelettelser for i alt 84 mia. kr., hvoraf de 30 pct. rigeste har fået 55 mia. kr. Derfor er det uanstændigt at hæve pensionsalderen yderligere. Vores holdning er i stedet, at Arne-pensionen skal styrkes.