Nyheder
Jeg blev udnyttet i mine flexjob Ina Sørensen opfordrer alle flexjobbere til at sikre sig på arbejdsmarkedet via en fagforening

Skal jeg give ET råd til andre flexjobbere, så er det ret simpelt: Sørg for at være i en fagforening. Også selv om kommunen og andre siger det ikke er nødvendigt. Betragt det som din vigtigste forsikring.
Sådan lyder det fra Ina Sørensen.
Hun har været flexjobber siden 2010. Hendes seneste arbejde stoppede efter 8 år, da hun pludselig ikke fik sin løn længere:

  • Det var i julen sidste år. Problemet er, at får du ikke løn af din arbejdsgiver, så får du heller ikke løn suppleret op af kommunen. Efter to måneder uden penge, var jeg virkelig i krise. Heldigvis fik jeg hjælp fra 3F Frederikshavn. De sikrede mig knap 70.000 kroner Men egentlig er det slet ikke pengene, der er vigtigt. Det er anerkendelsen, og at man får en ordentlig behandling som menneske - også selv om man er flexjobber. I det her forløb er 3F de eneste, der har behandlet mig ordentligt.

     

    Udnyttet på efterskolen

    50 årige Ina Sørensen blev midt i sine 30-ere flexjobber på grund af en arbejdsulykke.
    Hun løftede som rengøringsassistent en tung måtte og fik et vred i ryggen, som hun aldrig er kommet sig over. Samtidig havde Ina flere symptomer på stress:

    - På det tidspunkt var jeg enlig mor med tre børn i alderen fra 10 til 5 år. Jeg havde to jobs for at få min økonomi til at hænge sammen, og jeg havde spændt min streng til bristepunktet.
    Ina fik dengang hjælp af 3F i flex-job-udredningen, og hun nåede ikke at være ikke ledig i lang tid, før et job ventede på hende:

  • Jeg fik arbejde på en efterskole, som jeg i starten var utrolig glad for. Jeg skulle hjælpe sårbare elever med at komme op, få vasket tøj og huske deres medicin. Det var så meningsfyldt, lige indtil min chef lagde flere og flere elever ind under mig, siger Ina og fortsætter:
  • Det er som om, at arbejdsgiveren glemmer, hvorfor man er flexjobber. Jeg havde en timebegrænsning i min jobfunktion, og nogle skånehensyn, som der ikke blev taget hensyn til. Til sidst måtte jeg sygemelde mig. Jeg følte mig totalt udnyttet og det blev et kæmpe nederlag for mig.

     

    Ingen løn i natklubben

    Kort tid efter sin sygemelding blev Ina via Frederikshavn Kommunes jobcenter tilbudt et nyt arbejde:

    - Jeg sagde ja-tak uden betænkningstid. Mit fokus var på at forsørge min familie og klare mig selv. Arbejde virkede dengang som den eneste rigtige løsning. Sådan tænker jeg ikke længere.
    Jobbet, som kommunen anviste, var som rengøringsassistent i en natklub i Frederikshavn. Ina var der  i otte år, og hun havde vagt i stort set alle weekender:

  • Jeg gjorde rent påske, pinse og jul. Der var altid arrangementer og arbejdet var ret ulækkert: Når folk bliver fulde, så kaster de op og er uhygiejniske på alle måder. Det var et kæmpe slid.
    I efteråret 2023 holdt natklubben op med at betale Ina løn, og efter to måneder måtte hun sygemelde sig.
  • Heldigvis hjalp 3F mig - og jeg fik min løn. Modsat min kollega, som også blev sygemeldt, men hun stod ikke i en fagforening. Derfor fik hun ikke samme hjælp til kompensation.

    Ina er i dag stadig fortsat sygemeldt, og håber på at få tilkendt førtidspension:

  • Arbejde er ikke længere løsningen for mig. Jeg må erkende, at mine to flexjob i de sidste 14 år har været enormt hårde for mig, fordi der ikke er taget de hensyn, som jeg blev lovet. Jeg føler mig fuldstændig nedslidt, og priser mig lykkelig over, at 3F har spændt et sikkerhedsnet ud under mig hele vejen.

 

 

Fakta
Sagen kort:

50 årige Ina Sørensen har siden 2010 været flexjobber.
Hun har arbejdet to steder som flexjobber: Først på en efterskole, siden på en natklub.

Hele perioden har hun været medlem af 3F, selv om kommunen og andre har fortalt hende, at den overgangsydelse, som hun fik som flexjobber var nok.
3F medlemskabet er blevet Inas vigtigste forsikring - både i forbindelse med hele flexjob-forløbet og senest med natklubben i Frederikshavn.

Efter sagen blev overgivet til arbejdsretten og inden den blev optaget til doms, anerkendte virksomheden det fremsendte krav, så Ina fik kr. 10.000 for fejl i kontrakten, 48.1600 for manglende løn og 9.527 i renter


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt