Nyheder
Konflikt på vej mellem Ruths Hotel og 3F Konflikt mellem Ruths Hotel og 3F er på vej, da Ruths Hotel ikke agter at betale overenskomstmæssig løn

3F Frederikshavn har gennem en længere periode forsøgt at indgå en overenskomstaftale med Ruths Hotel i Skagen.

Desværre er disse ellers gode og konstruktive forhandlinger strandet til, så den eneste udvej for at komme videre, er at sende 1. konflikt varsel til hotellet.

”Vi er ærgerlig over at skulle gribe til dette værktøj, men det er åbenbart den eneste måde vi kan komme videre på.”

3F Frederikshavn har over en længere årrække, kunnet konstatere at hotellet ikke har ønsket at betale de normale lønninger der er på området. Et kraftigt ønske fra flere af vores medlemmer ansat på hotellet.

Vi kan dokumentere at visse grupper af medarbejdere typisk får mellem 3 -6.000 kroner mindre om måneden, end hvis de havde været omfattet af den overenskomst, der normalt dækker dette område.

Derudover er der en del andre sociale gode, de ikke har mulighed for at få glæde af.

Vi er forstående overfor en overenskomst kan tage tid, at indarbejde i bestående dagligdag, og kan derfor acceptere at ikrafttræden vil blive en rum tid efter underskrift på aftale.

Vi i 3F Frederikshavn har svært ved at forstå, at et velrenommeret hotel som Ruths Hotel, der fører sig frem som et af de ypperste steder i Danmark, ikke vil betale medarbejderen en anstændig løn.

Vi har nu gennem flere år forsøgt at få hotellet til at indgå i en overenskomst, og gennem den sikre medarbejder ordnede løn og arbejdsvilkår, men det har desværre ikke været muligt, så derfor vælger vi nu at iværksætte en konflikt mod hotellet, for på den måde at få dem til at forstå, at det kun er ret og rimeligt, at alle får en løn man kan leve af.

Første konflikt varsel er afsendt den 1. juni, og hvis ikke vi inden for en ganske kort periode har fundet en løsning, vil anden konflikt varsel bliver afsendt, og konflikten vil kunne blive iværksat snarest muligt..

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt