Nyheder
Specielt til dig der ikke er medlem af en fagforening Hej.

Vi har lavet dette opslag specielt til dig, der ikke er medlem af en fagforening, fordi vi er bekymret for dine muligheder for at få hjælp, hvis din arbejdsgiver går konkurs.

Vi har i 3F Frederikshavn inden for den sidste 1½ måned oplevet, at ikke mindre end 6 virksomheder inden for restaurationsbranchen i vores område er gået konkurs, og to er lukket ned.

På flere af disse arbejdspladser har der været ansatte, der ikke har været med i en faglig organisation, der har kunnet hjælpe dem med at få deres tilgodehavende hos den konkursramte arbejdsgiver.

Det betyder, at for at få hjælp til at få sine surt optjente penge, skal man ud at hyre advokathjælp, hvilket bestemt ikke er gratis.

Vi vil derfor opfordre dig til at overveje, om du ikke bør tegne et medlemskab i 3F Frederikshavn, et sted hvor vi, desværre, har stor erfaring med at behandle konkurssager.

Især bør du overveje det, hvis du er inden for følgende brancher:

  • Hotel og Restaurant
  • Rengøring
  • Bygge og Anlæg
  • Landbrug
  • Industri

Vi frygter at der i nær fremtid vil komme yderligere konkurser inden for nævnte områder.

Vi i 3F Frederikshavn vil meget gerne hjælpe dig, hvis du får brug for det.

Den eneste betingelse er, at du er medlem af den faglige del af 3F Frederikshavn, inden virksomheden går konkurs.

Hvad kan vi hjælpe med i forbindelse med en konkurs:

  • Vi regner dit krav ud:
  • Vi kan erklære din arbejdsgiver konkurs hvis du ikke har fået din løn.
  • Vi søger om din løn ved Lønmodtagernes Garantifond.

     

  • Vi søger om løn i din opsigelsesperiode ved Lønmodtagernes Garantifond.
  • Vi søger om manglende feriepenge.
  • Vi søger om manglende pension.
  • Vi kan give dig et forskud/lån på den løn du mangler, da sagsbehandlingstiden ved Lønmodtagernes Garantifond kan være op til 2 måneder.

Udover hjælp til konkurssager vil vi også gerne hjælpe dig i dit daglige arbejdsliv med bl.a.:

  • Jobsøgning
  • Hjælp til ansøgninger
  • Tjek af lønsedler
  • Hjælp til at få din løn ved arbejdsgiver hvis I ikke er enige, og du har et berettiget krav.

Med venlig hilsen

3F Frederikshavn

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt