Nyheder
Forslag til vedtægtsændringer - Generalforsamling 18. marts 2024 Her er bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer til vores generalforsamling den 18. marts 2024

Forslag til rettelser til Vedtægterne

 

Rettelser/ændringer er skrevet ind med rødt

 

Forslag 1

 

 

Ændringer til § 11 Stk 4

 

Nuværende tekst:

Stk. 4. Generalforsamlingen varsles med mindst 14 dages varsel med angivelse af tid, sted, dagsorden, frist for fremsendelse af indkomne forslag og en angivelse af hvor og hvordan man kan få den endelige dagsorden. Senest 5 dage før generalforsamlingen skal medlemmerne have adgang til de indkomne forslag. Generalforsamlingen varsles på en måde så man sikrer sig at alle medlemmer får besked.

 

Ny tekst:

Stk. 4. Generalforsamlingen varsles med mindst 14 dages varsel med angivelse af tid, sted, dagsorden, frist for fremsendelse af indkomne forslag og vedtægtsændringer og en angivelse af hvor og hvordan man kan få den endelige dagsorden. Senest 5 dage før generalforsamlingen skal medlemmerne have adgang til de indkomne forslag, dette gøres på vores hjemmeside. Generalforsamlingen varsles på en måde så man sikrer sig at alle medlemmer får besked.

 

Motivation for forslag 1.

 

Bestyrelsen ønsker med denne ændring af vores vedtægter, at præciserer at vedtægtsændringer altid skal være særskilt punkt.

Samtidigt med dette, ønsker vi at være mere præcise med hvor vi oplyser om disse indkomne forslag.

 

Forslag 2

 

Ændringer til §14 stk 1

 

Nuværende tekst:

 

Stk. 1. Afdelingens bestyrelse vælges for 2 år og består af formand, næstformand og 15 bestyrelsesmedlemmer. Herudover er kasserer, A-kasseleder og ikke valgte faglige medarbejdere tilforordnede til bestyrelsesmøderne.

I de ulige år vælges formanden og 8 bestyrelsesmedlemmer. I de lige år vælges næstformanden og 7 bestyrelsesmedlemmer. Herudover vælges hvert år 3 suppleanter til bestyrelsen, og disse prioriteres.

 

Ny tekst:

 

Stk. 1. Afdelingens bestyrelse vælges for 2 år og består af formand, næstformand og 13 bestyrelsesmedlemmer. Herudover er kasserer, A-kasseleder og ikke valgte faglige medarbejdere tilforordnede til bestyrelsesmøderne.

I de ulige år vælges formanden og 7 bestyrelsesmedlemmer. I de lige år vælges næstformanden og 6 bestyrelsesmedlemmer. Herudover vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen, og disse prioriteres.

 

Motivation for forslag 2

 

I takt med, at vi som afdeling er blevet færre medlemmer, mener bestyrelse at det giver god mening, at vi også reducere antallet af medlemmer til bestyrelsen.

 

 

Forslag 3

 

Ændringer til resten af § 14

 

Nuværende tekst:

Stk 2. Det tilstræbes, at bestyrelsen er så bredt sammensat som muligt ud fra de faglige og geografiske områder, som afdelingen dækker.

 

Stk. 3. Formanden vælges særskilt af medlemmerne på generalforsamlingen. Ved et nyvalg afgår formanden ved udgangen af den måned, hvor han/hun er kommet i mindretal.

 

Stk. 4. Ophævet den 20. marts 2013

 

Stk. 5. Bestyrelsen varetager under formandens ledelse afdelingens samlede interesser i overensstemmelse med forbundets, a-kassens og afdelingens love samt generalforsamlingens beslutninger. Under hensyn til forbundets love og afdelingens vedtægter fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden.

 

Stk. 6. Når afdelingen har indgået en overenskomst skal denne forelægges bestyrelsen til orientering/godkendelse.

 

Stk. 7. Udebliver et bestyrelsesmedlem uden anmeldt fravær 2 på hinanden følgende møder, udtræder bestyrelsesmedlemmet og suppleanten indtræder som ordinært medlem af bestyrelsen.

 

Stk. 8. Valgte og ansatte tillidsrepræsentanter i afdelingen samt bestyrelsesmedlemmer er forpligtet til at tage den fornødne uddannelse, således at de kan varetage afdelingens og medlemmernes interesser på betryggende måde.

 

Stk. 9. Medlemmer af bestyrelsen afgår senest med udgangen af den måned, hvor de i henhold til gældende lovgivning er berettiget til at oppebære folkepension.

 

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter/afskediger fornødent personale efter indstilling fra daglig ledelse.

 

Stk. 11 Bestyrelsen er forpligtet til at holde afdelingens midler og ejendomme behørigt forsikret.

 

Stk. 12. Misbruger en person fra daglig ledelse afdelingens midler eller handler i strid med forbundets eller afdelingens love, kan bestyrelsen straks suspendere vedkommende ved en flertalsbeslutning. Der konstitueres en person i vedkommendes plads, indtil nyvalg kan finde sted.

 

Stk. 13. Hvis formanden fratræder i en valgperiode, konstitueres næstformanden. Bestyrelsen kan konstituere en ny næstformand, indtil valg kan finde sted.

 

Stk. 14. Opnår en fastlønnet tillidsvalgt ikke genvalg, og er vedkomne ikke pensionsberettiget, erholder vedkomne løn måneden ud og derefter i minimum 3 måneder og maksimum 6 måneder svarende til Funktionærloven medmindre vedkommende er suspenderet jf. stk. 11.

 

Stk. 15. Bestyrelsen fastsætter rammerne for løn og ansættelsesforhold for valgte aflønnet af afdelingen.

 

Stk. 16. Afgår en af afdelingen lønnet tillidsvalgt ved døden i en valgperiode, udbetaler afdelingen til ægtefælle eller samlever 1, 2 eller 3 måneders løn, når den tillidsvalgte ved dødsfaldet har været aflønnet af afdelingen i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

 

 

 

Ny tekst:

Stk 2. Det tilstræbes, at bestyrelsen er så bredt sammensat som muligt ud fra de faglige og geografiske områder, som afdelingen dækker.

 

Stk. 3. Formanden vælges særskilt af medlemmerne på generalforsamlingen. Ved et nyvalg afgår formanden ved udgangen af den måned, hvor han/hun er kommet i mindretal.

 

Det gamle stk. 4. er slettes og derfor rettes alle punkterne herefter

 

Stk. 4. Bestyrelsen varetager under formandens ledelse afdelingens samlede interesser i overensstemmelse med forbundets, a-kassens og afdelingens love samt generalforsamlingens beslutninger. Under hensyn til forbundets love og afdelingens vedtægter fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden.

 

Stk. 5. Når afdelingen har indgået en overenskomst skal denne forelægges bestyrelsen til orientering/godkendelse.

 

Stk. 6. Udebliver et bestyrelsesmedlem uden anmeldt fravær 2 på hinanden følgende møder, udtræder bestyrelsesmedlemmet og suppleanten indtræder som ordinært medlem af bestyrelsen.

 

Stk. 7. Valgte og ansatte tillidsrepræsentanter i afdelingen samt bestyrelsesmedlemmer er forpligtet til at tage den fornødne uddannelse, således at de kan varetage afdelingens og medlemmernes interesser på betryggende måde.

 

Det gamle stk. 9 er slettet og derfor rettes alle punkterne herefter

 

Stk. 8. Bestyrelsen ansætter/afskediger fornødent personale efter indstilling fra daglig ledelse.

 

Stk. 9 Bestyrelsen er forpligtet til at holde afdelingens midler og ejendomme behørigt forsikret.

 

Stk. 10. Misbruger en person fra daglig ledelse afdelingens midler eller handler i strid med forbundets eller afdelingens love, kan bestyrelsen straks suspendere vedkommende ved en flertalsbeslutning. Der konstitueres en person i vedkommendes plads, indtil nyvalg kan finde sted.

 

Stk. 11. Hvis formanden fratræder i en valgperiode, konstitueres næstformanden. Bestyrelsen kan konstituere en ny næstformand, indtil valg kan finde sted.

 

Stk. 12. Opnår en fastlønnet tillidsvalgt ikke genvalg, og er vedkomne ikke pensionsberettiget, erholder vedkomne løn måneden ud og derefter i minimum 3 måneder og maksimum 6 måneder svarende til Funktionærloven medmindre vedkommende er suspenderet jf. stk. 11.

 

Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter rammerne for løn og ansættelsesforhold for valgte aflønnet af afdelingen.

 

Stk.14 . Afgår en af afdelingen lønnet Tillidsvalgt ved døden i en valgperiode, udbetaler afdelingen til ægtefælle eller samlever 1, 2 eller 3 måneders løn, når den Tillidsvalgte ved dødsfaldet har været aflønnet af afdelingen i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

 

Motivation for forslag 3:

 

Ud over at alle punkterne i dette forslag ændres så det passer rigtigt ind, så handler dette forslag en tilpasning af reglerne om aldersdiskrimination.

EU har sagt, at valgte personer også er omfattet af reglerne om aldersdiskrimination, og derfor er det ikke længere lovligt at have regler om at man skal fratræde, fordi man er blevet berettiget til folkepension.

 

 

 

 

Forslag 4:

 

Ændringer til § 19

 

Nuværende tekst:

Disse vedtægter kan ændres hvert år på den ordinære generalforsamling, under forudsætning af at de er et selvstændigt punkt på dagsordenen.

Uanset hvad der står i disse vedtægter er den underskrevne fusionsaftale imellem SID Nykøbing F, SID Nørre Alslev og KAD Storstrømmen fra 2004 gældende.

 

 

Hele denne paragraf slettes, den var en del af fusionsaftalen fra 2004 og giver ikke længere mening.

 

Motivation for forslag 4:

 

Hele paragraf 19 var en rest af fusionsaftalen fra 2004, og der er ingen grund til at dette længere er med i vores vedtægter.

Forbundet har orienteret os om, at mange afdelinger for længst har fjernet den slags særlige bestemmelser efter fusionen mellem SID og KAD.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt