Nyheder
5 gode råd til dig der har et barn med sommerferiejob

𝟱 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝗿𝗮̊𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗱𝗶𝗴, 𝗱𝗲𝗿 𝗵𝗮𝗿 𝗲𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝘀𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿𝗳𝗲𝗿𝗶𝗲𝗷𝗼𝗯

 Som forælder har du et særligt ansvar for, at dit barn arbejder under ordentlige forhold. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i de regler, der er på arbejdsmarkedet, så du kan give dit barn den bedst mulige vejledning.

𝗦𝗸𝗿𝗶𝘃 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗱𝗶𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻𝘀 𝗮𝗻𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗸𝗼𝗻𝘁𝗿𝗮𝗸𝘁. Hvis dit barn er under 18 år, skal du skrive under på ansættelseskontrakten også. Det skal du, fordi man ikke kan indgå en juridisk bindende aftale, før man er fyldt 18 år.

𝗩æ𝗿 𝗼𝗽𝗺æ𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺 𝗽𝗮̊, 𝗵𝘃𝗼𝗿 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗱𝗶𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝗿. Hvis dit barn er omfattet af undervisningspligten, det vil sige ikke har afsluttet 9. klasse, er der nogle særlige regler for, hvor meget man må arbejde. Reglerne kan du læse mere om her: https://www.jobpatruljen.dk/regler/arbejdstid-og-hviletid/

𝗩æ𝗿 𝗼𝗽𝗺æ𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺 𝗽𝗮̊, 𝗵𝘃𝗼𝗿 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝗱𝗶𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻 𝗹ø𝗳𝘁𝗲𝗿. Der er regler for, hvor meget børn under 18 år må løfte og skubbe. Der er også regler for, hvilke maskiner de må arbejde med, og hvordan de må arbejde med kemikalier. Du kan sætte dig nærmere ind i reglerne for dit barn her: https://www.jobpatruljen.dk/regler/loeft-og-skub/

𝗦𝗻𝗮𝗸 𝗺𝗲𝗱 𝗱𝗶𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻 𝗼𝗺 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝘁. Der kan nemt opstå tvivlsspørgsmål i forhold til arbejdet, som man har brug for at drøfte med en voksen. Samtidig kan du også vejlede dit barn i forhold til de erfaringer, du selv har fra arbejdsmarkedet, fx i forhold til dine erfaringer med kollegaer, at betjene kunder m.m.

𝗛𝗷æ𝗹𝗽 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝘁 𝗴𝗲𝗻𝗻𝗲𝗺𝗴𝗮̊ 𝗱𝗶𝘁 𝗯𝗮𝗿𝗻𝘀 𝗹ø𝗻𝘀𝗲𝗱𝗱𝗲𝗹. Hjælp med at tjekke, at der er blevet udbetalt løn for det rigtige antal timer, at tillæggene er korrekte, og at der er blevet betalt arbejdsmarkedsbidrag og skat. Det kan nemlig være rigtig svært at overskue, første gang man sidder med det. Læs mere her: https://www.jobpatruljen.dk/


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt