Nyheder
Det bedste er at gøre en forskel

Det er kun halvandet år siden, Mads Schamaitat Lond blev ansat som faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred og han har allerede fået tegnet ti overenskomster. Hans største drøm er at få overenskomstdækket hele det grønne område i Holbæk-Odsherred, inden han går på pension.

Mads er vokset op med en fagligt aktiv mor og har fået fællesskab og solidaritet ind med modermælken. Så da muligheden for at søge jobbet som faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred opstod for halvandet år siden, slog han til med det samme.– Jeg har været TR og synes, at det faglige arbejde var spændende, men jeg ville gerne arbejde med det fagretlige. Det har jeg fået mulighed for som faglige sekretær, fortæller 34-årige Mads Schamaitat Lond. Udover at tegne overenskomster og tage sig af de faglige sager, der kommer, går hans arbejdsdage blandt andet med at lave løntjek, tage på virksomhedsbesøg og holde fyraftensmøder. Her kan medlemmerne møde ham og få råd og hjælp.

Jeg holder meget af at være i kontakt med medlemmerne. Det bedste ved jobbet er at gøre en forskel for mennesker, der står i en svær situation. Det er virkelig dejligt at kunne hjælpe dem igennem. Ordentlige forhold Han var egentlig stilladsarbejder og det var lidt af et spring fra byggepladsen til skrivebordet. Men som TR havde han allerede kendskab til at sidde i en forhandlingsposition og med en håndfuld kurser og lidt hjælp fra gode kolleger har Mads hurtigt fundet sig til rette i jobbet.– Jeg har kunnet bruge min fandenivoldskhed fra stilladsbranchen til arbejdet med at få tegnet flere overenskomster på det grønne område.

Jeg oplever, at nogle arbejdsgivere beklager sig over, at de ikke kan holde på de ansatte, men samtidig er de ikke meget for at snakke overenskomster. Men hvis de vil have kvalificeret dansk arbejdskraft, er de nødt til at forstå, at de skal give deres medarbejdere ordentlige forhold. Første overenskomster på Sjælland På sine første halvandet år har Mads fået tre overenskomster hjem med malkebønder. De første på Sjælland nogensinde, så det er lidt af en bedrift.

I stilladsbranchen er der en høj grad af faglig organisering. Det er kommet lidt bag på mig, hvor få der er organiserede på det grønne område, siger Mads. Han kan godt blive lidt frustreret, når han ikke kan få andre til at forstå, hvorfor det er vigtigt at være omfattet af en overenskomst.– Jeg bliver jævnligt kontaktet af folk, der er i en gul fagforening, hvor de ikke får den hjælp, de har brug for. Jeg havde for eksempel et medlem, som jeg skaffede 200.000 kroner i manglende betaling. Hans makker ville også gerne have hjælp, men han var desværre ikke medlem af 3F. 

Jeg ville gerne have hjulpet ham, men det er jo for sent at tegne en forsikring, når huset er brændt. Vil helst forebygge I år har Mads indtil videre skaffet sine medlemmer 1,3 millioner kroner i manglende løn, feriepenge med mere. Han erkender, at behovet for hans arbejde nok vil være der mange år endnu. Men allerhelst så han, at der slet ikke var nogle faglige sager. For Mads vil hellere forebygge problemerne ved, at arbejdsgivere kontakter ham, når de er i tvivl om, hvordan man lønner efter overenskomsterne.

Min største drøm er at nå at overenskomstdække hele det grønne område i Holbæk-Odsherred, inden jeg går på pension.

Det bedste er at gøre en forskel


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt