Hvis du påtænker at opsige dit arbejde…
Vidste du, at du kan risikere en karantæne for selvforskyldt ledighed og miste retten til dagpengeudbetaling i 111 timer (svarende til 3 uger), hvis du opsiger dit arbejde uden at have en gyldig grund❓
Det er derfor altid en god idé at kontakte a-kassen, inden du opsiger dit arbejde. På den måde, kan a-kassen vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig, hvis du påtænker at opsige dit arbejde 👍🏻
Der findes nogle gyldige grunde til at opsige sit arbejde. Det er dog altid en betingelse, at du har forsøgt at løse udfordringerne på arbejdspladsen, inden du siger op. Kontakt fagforeningen, hvis du oplever problemer på din arbejdsplads.
Gyldige grunde til at opsige dit arbejde kan f.eks. være:
❎ Hvis dit helbred ikke længere kan holde til dine arbejdsopgaver. Du skal dog altid have dokumentation fra din læge, hvis du ikke længere kan varetage dit arbejde på grund af helbredsproblemer
❎ Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler din løn
❎ Hvis din arbejdsgiver væsentligt ændrer dine ansættelsesvilkår
Hvis du har spørgsmål eller påtænker at opsige dit arbejde, så kontakt 3F Holbæk-Odsherreds a-kasse på telefonnummer 70 300 914 📱 eller skriv til os på www.mit3f.dk💻
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.