Du kan med god grund se frem til din lønseddel de næste par måneder, hvis du er ansat i en kommune, region eller staten.
For i løbet af efteråret tikker de sidste resultater af de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024 (OK-24) ind på lønsedlen.
Og netop i år kommer der en ekstraordinær lønregulering i november. Der sker kort tid før, at der tages hul på overenskomstforhandlingerne for 2026.
Her kan du se, hvad du får:
Lønnen stiger i oktober
- Er du ansat i en kommune eller en region, bliver din løn pr. 1. oktober reguleret med:
- 0,30 procent på det kommunale område.
- 0,42 procent på det regionale område.
- Disse lønreguleringer blev aftalt under OK-24.
Lønnen stiger ekstra meget i november
- Ved OK-24 blev der som noget helt nyt også aftalt en ekstra forhandling i slutningen af overenskomstperioden. En såkaldt ultimo-forhandling.
- De forhandlinger er afsluttet nu – og giver noget ekstra til alle. Derfor stiger din løn 1. november 2025 med:
- 0,73 procent på det kommunale område.
- 0,70 procent på det regionale område.
- 1,31 procent på det statslige område.
(I november-tallene er inkluderet de generelle lønstigninger på 0,2 procent pr. 1. november, som blev aftalt for alle under OK-24).
Tjek din lønseddel
- Det er altid en god ide at tjekke sin lønseddel, men måske ekstra vigtigt her for november.
- Hvis du ikke forstår lønsedlen eller har mistanke om fejl, kan du altid kontakte din tillidsrepræsentant eller den lokale 3F-afdeling.
Snart klar til OK-26
-
Lige om lidt tages der fat på næste års overenskomstforhandlinger for de omkring 800.000 offentligt ansatte, som skal have nye løn- og arbejdsvilkår pr. 1. april 2026.
- Midt i november samler alle de forbund, der har offentligt ansatte, deres krav sammen til fælles overenskomstkrav.
- I december udveksler de overenskomstkravene med arbejdsgiverne.
- I januar begynder de egentlige forhandlinger.
- Parterne stræber efter at have afsluttet forhandlingerne ved udgangen af februar 2026.
Skrevet af Fagbladet 3F journalist Helene Krarup Olesen
Læs artiklen her