Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer
Industriens Pension indfører en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
Har hidtil været knyttet til arbejdslivet
Ordningen, der leveres af Dansk Sundhedssikring, sikrer bl.a. pensionister adgang til hurtigere sundhedsfaglig hjælp, udredning, behandling og genoptræning, når de får problemer med deres fysiske eller mentale helbred. For alderdommen er en livsfase, hvor behovet for sundhedshjælp ofte stiger.
Hjælp til de lidelser som rammer pensionister
Den nye sundhedsordning er målrettet de helbredsudfordringer, som mange pensionister oplever, herunder problemer med ryg, knæ, hofter og skuldre.
Ordningen giver adgang til speciallæger, scanninger, udredning og operation, genoptræning, sundhedsfaglig rådgivning og behandling ved f.eks. fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Der ydes også hjælp til andre aldersrelaterede lidelser, herunder demens, knogleskørhed, grå stær og grøn stær samt en række kroniske lidelser.
Automatisk tilmelding og kollektiv styrke
Sundhedsordningen gives automatisk til alle pensionister i Industriens Pension, der får udbetalt mindst 2.000 kr. om måneden i livslang pension før skat, medmindre de aktivt fravælger ordningen. Den bliver indført som en kollektiv standardløsning i pensionsordningen for at sikre den bredest mulige adgang – også for pensionister over 70 år – og den lavest mulige pris, som det ikke ville være muligt at forhandle hjem for den enkelte pensionist på egen hånd.
Aftalen træder i kraft den 1. juni 2026.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.