Nyheder
Artikel i Fagbladet: 3F Kastrup håber gode takter i pilotaftale kan smitte af SAS-piloterne får genansat 450 piloter, og alle piloterne skal arbejde på lige vilkår og løn. 3F Kastrup håber, at de vilkår også kan komme til at gælde bagagearbejderne, der får forskellig løn for samme arbejde efter coronaen.

Piloternes 15-dage lange strejke sluttede ved 3-tiden natten til tirsdag med en ny overenskomstaftale, og det vækker tilfredshed hos 3F Kastrup.

- Det er godt, at de to parter har fundet hinanden, og vi glæder os til at se hele aftalen, siger næstformand i 3F Kastrup, Jane Norman Larsen.

Hun er især glad for, at der er landet en aftale, hvor SAS har imødekommet, at alle piloter skal ansættes på lige vilkår og løn.

Hun håber, at lige løn for lige arbejde kan smitte af på bagagearbejderne i de kommende forhandlinger med SAS om SAS Ground Handling, hvor medarbejderne efter coronaen har to forskellige lønninger for det samme arbejde, fordi de fyrede blev genansat på ringere vilkår, end de bagagearbejdere, der beholdt jobbet.

Læs hele artiklen i Fagbladet her 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt