3F Kastrup ønsker alle en god jul og godt nytår! En særlig hilsen til jer der arbejder i julen, hvad enten det er med at sende folk afsted på ferie, tømme skralden efter julemiddagen eller feje raketterne op 1. januar. Men selvfølgelig også til alle jer, der kan holde fri.
I huset på Saltværksvej har vi travlt med stort og småt. Over 1.000 pensionister har været forbi og hentet deres julegave. Det giver altid god stemning, når vi får besøg af så mange glade pensionister. Vi har også haft mange julefrokoster fra arbejdspladsklubber og seniorklubber.
I den mere alvorlige ende er vi i fuld gang med en række sager. Yun Express er et nyt stort kinesisk firma, der åbner lager og fragt i lufthavnen. CFS og Aviator skal lægges sammen, så der er også nok at gøre med at sikre, at alle ansatte fortsat får gode vilkår. Newrest skal have ny overenskomst, så der forhandler vi også på livet løs. Desuden har vi en række opsigelsessager og mindre sager rundt omkring. I A-kassen afventer vi den nye lov om beskæftigelsesindsats fra Folketinget. Vi håber at A-kasserne får en stor rolle i det nye system.
Nye overenskomster
De private overenskomster OK25, er ved at gå i gang. Først med industrien, og så bagefter transporten og de andre områder. Sidste gang fik vi dækket inflationen for de sidste par år, men der er stadig et stort efterslæb på bl.a. konkurrenceevne. 3F’erne er nemlig produktive, og deres arbejde skaber meget værdi. Men overenskomsterne kan handle om meget andet end løn. Det er også arbejdsmiljø, frihed, barsel, rettigheder på arbejdspladsen, indflydelse på arbejdstid og meget andet.
Når forhandlingerne går i gang, mødes vi foran Dansk Industri på Københavns Rådhusplads og klapper vores forhandlere ind. Så viser vi vores opbakningen og stiller krav til forhandlingerne.
Miljø er også godt arbejdsmiljø
Partikelforurening er noget der har fyldt meget, og der er gode grunde til. 3F’erne i lufthavnen står forrest, når partiklerne fyger rundt, og det kan man blive syg af. Der er meget vi og arbejdsgiverne kan gøre for at mindske forureningen, så det er bare at komme i gang.
For skraldemændene er det især mikroorganismer ved især bio-affald. De færre tømninger giver nemlig flere skadelige partikler.
Husk at tage godt imod skraldemændene i juledagene. De har ekstra travlt, da vores affaldsmængder stiger i julen.
Med ønsket om en god jul og et godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere!
Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.