Nyheder
Ja til Overenskomsterne 2023 Medlemmerne af fagforeningerne har sagt klart ja. Det betyder at de nye overenskomster vil træde i kraft for de næste to år.

Samlet blev det et ja på 78 % af de afgivne stemmer og i alt 59 % deltog i afstemningen. Det er højt, sammenlignet med tidligere år.

De lokale stemmetal for 3F i Kastrup har vi ikke endnu. Vi plejer at have et lille ja eller et nej. Uanset hvad bestyrelsen anbefaler 😊

Mange i 3F Kastrup er på minimalløns-overenskomster. Det er på de enkelte virksomheder, man skal levere på lønnen, så de ansatte kan holde trit med inflationen, og så firmaet kan fastholde og tiltrække arbejdskraft.

Lokal lønforhandling er en pligt for virksomheden. Med OK23 har tillidsrepræsentanterne fået nye værktøjer, og vi har nogle klare forventninger til at lønnen udvikles i alle firmaer.

Vi har hverken glemt Store Bededag, de mistede lokalaftaler eller det lønefterslæb, vi har set gennem de sidste år. Der er nok at tage fat på, nu med OK23 som fundament.

Tak til alle, der har deltaget i afstemningen!

 

Her kan du læse mere om indholdet i overenskomsterne.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt