Nyheder
Laila Lundfold er død Laila arbejdede i en årrække i cateringbranchen og har været tillidsrepræsentant for både KAD (Kvindeligt Arbejderforbund) og 3F i SAS Servicepartner, Gate Gourmet og LSG, lige som hun i gennem årene havde flere tillidshverv i 3F Kastrup.

Bisættelse fredag den 24. november kl. 10 fra Tårnby Kirke,

Laila var oprindeligt kontoruddannet, og efter tiden i flykøkkenerne førte det til job både i 3F og flere firmaer i lufthavnen, hvor NewRest blev hendes sidste arbejdsplads.

Laila kom til at spille en central rolle, da KAD og SiD blev til 3F, hvor hun var et stort aktiv i Kastrups fusionsudvalg, og den der fik mange ting til at "glide". Hendes ønske var at vi skulle være én fagforening fra dag 1, men også respektere mindretallet fra KAD og Renovationsarbejderne. Og sådan blev det!

Vi tænker tilbage på Laila Lundfold (tidligere Laila Møller) som en festlig, hjertevarm og flittig kollega og tillidsrepræsentant.
En god kammerat er gået alt for tidligt bort. Vores tanker går til Tom og familien.

Æret være Lailas minde!

For 3F Kastrup
Henrik Bay-Clausen


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt