Vi havde ikke engang fået præsenteret de nye ministre, før vi hørte nyheden:

Flertalsregeringen vil blande sig direkte i arbejdsmarkedets overenskomster.
De vil snuppe en helligdag fra os.

De fortæller os, at pengene skal gå til forsvaret, og det hele får et skær af ”vi skal hjælpe Ukraine”.
Som om der er mange små statskasser, med hver sin indtægt og hver sin udgift på eget budget. Undskyld mig, men hvor naive tror de befolkningen er?
Skal der findes penge til politiske ønsker, er der nok i statskassen allerede – det siger selv den borgerlige tænketank CEPOS.
Ellers må regeringen sgu udskyde topskattelettelser, til der er råd.

Det hele sker lige op til en overenskomstforhandling, og som en meget ordret og konkret indgriben i bestående og kommende overenskomster. Dermed også som et meget konkret angreb på den nok så berømte Danske Model, de ellers taler så pænt om på Christiansborg.
På det private arbejdsmarked kan vi måske finde løsninger, om ikke andet så lokalt. Men de offentligt ansatte står tilbage som taberne. Det er vel reelt også dem regeringen går efter.
Men vores arbejdstid skal ikke bestemmes af, hvem arbejdsgiveren er, og offentlige- og private ansatte skal nok finde ud af at holde sammen.

Regeringens mantra er, at ”arbejdsudbuddet skal øges”. Altså at der skal flere hænder til arbejdsmarkedet, og på det punkt er de i overensstemmelse med næsten hele folketinget.
For tiden hører vi ellers økonomer, kommentatorer, arbejdsgiverforeninger og andre kloge mennesker fortælle, at der nu kommer stagnation og stigende arbejdsløshed. Altså for mange hænder på arbejdsmarkedet. Det hænger ikke sammen.

Én helligdag er måske ikke så meget, men de skal slet ikke gribe ind i de aftaler arbejdsgivere og fagforeninger har lavet. Hvad bliver det næste de vil tage?
Vi så under corona’en, at regering og arbejdsmarkeds parter kan lave trepartsløsninger, hvis der måtte blive behov for det.

Nu er fokus på Store Bededag men glem ikke, at et bredt flertal på Christiansborg mener at de der nu er unge, skal arbejde til de er 73 år gamle.
Dagpengene har de allerede barberet og flertalsregeringen vil fjerne seniorpension og seniorjob. Nok er nok.

Samfundet er mere hektisk og uforudseeligt end nogensinde. Ulighed øges, folk går ned med stress, flere føler sig ensomme, mange unge føler sig utilstrækkelige. På arbejdspladserne øges tempo og kravet om effektivitet, og vi skal holde længere og længere.

Er svaret på tidens udfordringer virkelig, at vi alle skal arbejde endnu mere? Nej tak.

Jeg tror, der venter et varmt forår!

Klumme bragt i Avisen 2770 Kastrup nr. 355. Se hele avisen her