Nyheder
Artikel: Mød Gunnar - En levemand på 103 år Aksel Gunnar Pedersen har i mange år kørt hestevogn som skraldemand. Siden blev han kommunalarbejder i Dragør. I dag er han 103 år og stadig medlem af 3F Kastrup.

Ingen er i tvivl om, at det er en levemand, man besøger, når man træder ind i Aksel Gunnar Pedersens beskyttede bolig i Wiedergården, Dragør. Væggene er fyldt med fotografier med gamle minder, og tv’et er tændt – og så lugter der heftigt af cerutter. Det sidste betyder, at to medbragte cigarer fra 3F Kastrup ikke er spildt.


– Jeg har røget, siden jeg var ti år. En pakke cigaretter kostede ti øre. Men det havde vi ikke råd til, så vi købte én ad gangen, siger han.

Gunnar Pedersen er 3F Kastrups ældste medlem. Årerne er ikke gået sporløst hen over den tidligere mælkekusk, skraldemand og kommunalarbejder – det kniber med hørelsen, og han mangler et ben. Men åndsevnerne og mundtøjet er der ikke noget galt med.

Benet mistede han på grund af koldbrand, da han var i 90’erne og boede i det blå hus, Dragørgården, på hjørnet af Kirkevej og Linde Allé.

– Der gik betændelse i storetåen, der måtte skæres af, og så bredte betændelsen sig op i låret – havde det holdt sig under knæet, ville jeg stadig kunne gå, siger han.

Han kan dog selv med håndkraft rulle en kørestol gennem lejligheden i Wiedergården. Han brygger også selv kaffe og dækker op i opholdsstuen.

 

Gunnar fortæller om et spændende liv og arbejdsliv, bl.a. som skraldemand og kommunalarbejder. Læs hele artiklen og se billederne i den vedhæftede PDF.

Læs hele artiklen her Læs om Gunnar Pedersen, 103 år 1,28 MB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt