Nyheder
Undersøgelse: Nyt job efter lufthavnen - uddannelse hjælper på vej Ny undersøgelse i 3F Kastrup viser, at for 57 % af dem, der har brugt selvvalgt uddannelse, har det ført dem til nyt job.

Undersøgelsen er lavet blandt flere end 600 medlemmer, der er skiftet til andre brancher uden for 3F Kastrups områder. Det er især kurser til medicinalindustri og transport der er brugt, men medlemmerne har også uddannet sig indenfor ledelse og vagt. Flere end halvdelen havde brugt selvvalgt uddannelse forud for jobskiftet.

 

Vejledning vigtigt
Undersøgelsen viser også at vejledning hjælper, og at især fagforening og tillidsrepræsentant eller anden faglig repræsentant spiller en stor rolle. Jobcenteret har spillet en mindre rolle, men en del af de medvirkende har ikke været ledige før jobskiftet.

Uddannelse - hele livet
Det giver mening og værdi for den enkelte at uddanne sig. Både til nuværende job, men også til en fremtid man ikke altid kender.

Coronakrisen har vist, at den fremtid man forventer pludselig kan ændre sig. Det kan også være helbred eller ny teknologi, der tvinger os til ændringer.
Selvvalgt uddannelse er en ret man har, via de kollektive overenskomster. Mange kan tage kurser, der ikke behøver være jobrelaterede. Der er også et liv uden for jobbet.

Reglerne varierer lidt fra overenskomst til overenskomst. Brug din tillidsrepræsentant eller kom ned i 3F Kastrup og få en snak om dine muligheder.

 

Se hele undersøgelsen i filen herunder. 

Undersøgelse om selvvalgt uddannelse Selvvalgt uddannelse 112 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt