Nyheder
Indlæg om seniorpension: Pas på Kan du trække dig tilbage, når du har brug for det? Henrik Bay-Clausen har skrevet et indlæg i Tårnbybladet om tilbagetrækning

Ved højlys dag, fortæller en ny politisk treenighed bestående af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, at de vil tage både efterløn og Arnepension fra os.
Det er da ren tale. Men det er helt forkert tænkt.
Samtidig vil regeringen tage Seniorpension og Seniorjob fra os.
Dette foreslås af politikere, der arbejder godt beskyttet af Christiansborgs tykke mure, med udsigt til lav pensionsalder og høj pension.

Udbrændt skolelærer eller nedslidt lufthavnsoperatør. Træt kassedame eller invalideret skraldemand. Fortsæt selv listen. Uanset fysisk eller psykisk belastning er der brug for mulighed for værdig tilbagetrækning, for dem der ikke kan eller orker længere.

Oplægget til det seneste udspil fra partierne, så vi i et TV-2 indslag der viste, at mange der bruger Arnepension godt kan arbejde. Surprise!
Ordningen er netop en ret, baseret på anciennitet på arbejdsmarkedet. Dem der har arbejdet 42-44 år og går ned på månedlig indtægt på ca. 14.000 kr., gør det ikke for sjov. De kan måske godt. Men de orker ikke mere.

Hvis arbejdsevnen er betydeligt nedsat, og man har været gennem lægelige vurderinger, er Seniorpension en mulighed. Det er et helt nødvendigt alternativ for nogle, og de to ordninger supplerer hinanden.

Fysisk og psykisk nedslidning er stadig en realitet for alt for mange. Der er i den grad brug for tilbagetrækningsmuligheder på et arbejdsmarked, der stadig slider folk ned.
Ja tak til værdig tilbagetrækning.Forskellige mennesker har forskellige behov.

Bevar Arnepension
Bevar Seniorpension.

Bragt i Tårnbybladet maj 2023 

Du kan læse Tårnbybladet her 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt