Nyheder
Stem og bestem! Folketingsvalg 24. marts 2026 FV26 - Danskerne skal til stemmeurnerne tirsdag den 24. marts. Her kan du se, hvad 3F København mener der skal sættes fokus på ved valget.

OBS: Siden vil blive opdateret og uddybet løbende op til valget.

Værdig og retfærdig tilbagetrækning

  • Den stigende pensionsalder skaber stor utryghed blandt vores medlemmer. Vi kan simpelthen ikke holde til at slide og slæbe, til vi er 70 år (eller endnu ældre).
    Derfor skal der fokus på en værdig tilbagetrækning.
  • Vi skal sikre Seniorpensionen
  • Vi skal forbedre Tidlig Pension (Arne-pension)

Beskæftigelsespolitik

  • Konsekvenserne af beskæftigelsesreformen skal sættes i fokus.
    Det bliver uoverskueligt med 98 kommuner der kan bestemme i hvilken form der skal arbejdes med de ledige, derudover bliver der lavet talrige forsøg i perioden så a-kasserne kan få svært ved at navigere i de forskellige forsøg+ det bliver administrativt tungt. Kommunerne skal finde 3 milliarder i besparelser, derfor vil reformen blive en spareøvelse i kommunerne.
  • Dagpengereform
    Vi er i snart 10 år blevet lovet en omskrivning af dagpengelovgivningen, den er unødig kompliceret i forhold til hvor simpelt det burde være at udbetale dagpenge. Vi skal have en lovgivning der er nem at administrere.
  • Afskaffelse af nyttesløse beskæftigelsesordninger
    Tvangs-nyttejob er en dyr og ineffektiv måde at skabe ”job” på. Regeringen selv forventer at bruge omkring 170 mio. kr. på at skabe 300 fuldtidsstillinger gennem nyttejob, det er symbol politik.
  • Gennemførelse af arbejdstagerbegreb i Danmark – vi skal have reguleret det prekære arbejdsmarked
    Vi må ikke skabe et arbejdsmarked hvor vi laver et A-hold og et B-hold, netop dette er det prekære arbejdsmarked desværre løftestang for. Tag Wolt budene, de har fået lovens ord på at de ikke er selvstændige, men arbejdstagere. Men fordi de ikke bliver betalt feriepenge som loven foreskriver, kan de ikke bruge deres indtægt til optjening af dagpenge. Det er ikke fair, og ikke en vej vi skal bevæge os ned af da dagpenge er en del af det sikkerhedsnet, og den kontrakt vi som samfund har indgået omhandlende den danske model.

Boligpolitik

  • 3F Københavns medlemmer er trængt af de skyhøje boligpriser i byen. Flere og flere må søge ud af byen, for at kunne betale huslejen. Det er ikke rimeligt.
    København skal være en by med plads til alle - også almindelige lønmodtagere!

Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet

  • Skrot besparelserne på Arbejdstilsynet!
    I 2026 skæres Arbejdstilsynets midler til at føre tilsyn med arbejdsmiljøet med godt 20 millioner. I 2027 har regeringen ikke prioriteret penge til, at arbejdsmiljøindsatsen kan fortsætte. Bevillingerne står til at falde med 94 millioner kroner, hvilket vil betyde 100 færre tilsynsførende og omkring 6.000 færre tilsyn på de danske arbejdspladser. Det er ikke holdbart!
    Vi har alle en fælles interesse i at opretholde og styrke arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen på det danske arbejdsmarked.
    Derfor skal der findes midler til Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøindsatsen i den nye arbejdsmiljøaftale.
  • Det psykiske arbejdsmiljø halter gevaldigt på de danske arbejdspladser, politikerne skal tage det mere alvorligt!
  • Øget politisk fokus på arbejdsmiljø

Fordelingspolitik

  • Skattelettelser til de svageste. Mere skat til de rigeste.
    De allermest velhavende mennesker i Danmark skraber større og større formuer til sig, imens de lavestlønnede, og de svageste i samfundet, mærker en stadigt hårdere hverdag. De bredeste skuldre bør bære de største byrder, så velfærdssamfundet ikke synker i grus i Danmark.
  • Moms på fødevarer.
    Billigere kaffe og chokolade gør det ikke. Fødevarepriserne skal nedsættes, f.eks. med lavere moms på de varer der er nødvendige i en almindelig husholdning. Høje fødevarepriser gør en del mere ondt på en lønmodtager, end de gør på de rige. Almindelige familier skal også kunne leve uden at skulle vende hver en øre, når de skal købe ind.
  • Velfærd eller oprustning?
    Vi lever i en urolig verden. Det er vi i 3F København fuldt bevidst om. Men det nytter ikke noget at købe krudt og kugler med hovedet under armen, imens det går ud over den danske velfærd og de svageste i samfundet.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt