Nyheder
Leder Chaufføren 8 2021 Nej tak!

EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en lovbaseret mindsteløn. Både her i Danmark og i det øvrige EU.

Men den går ikke. Kommissionen fremlægger deres forslag efter EU-traktatens § 153 stk. 1b. Men de læser skævt og forkert, for senere i stk. 5 står der klart og tydeligt. Der står: Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Så burde det være klart som blæk, at det har EU ingen myndighed til at lave direktiver for.

Og hvis EU ikke forstår deres manglende ret til at blande sig, og der alligevel udfærdiges et direktiv så må vi igen satse på Højesteret. For også tidligere har Højesteret afgjort at man ikke kunne anerkende EU-domstolens præjudicielle kompetence. Det skete i forbindelse med sagen om fratrædelsesgodtgørelse.

Den gang var sagen endog mere usikker. For her var tale om noget der var ved siden af det traktatmæssige. Denne gang er det helt i strid med traktaten.

Men det må ikke komme så langt.

Vi ved af erfaring, at når der bliver lavet statslige og dermed politisk fastsatte minimumslønninger, så varer det ikke længe inden at disse minimumslønninger er den mest udbredte løn, og ikke højere end den.
Vi har et overenskomstsystem i Danmark. Fleksibelt og fortsat godt fungerende. Med udgangspunkt i både at kunne skrue op for lønstigningstempoet og skrue ned igen, alt efter branche, virksomhed eller fag.

Det skal vi fortsat kunne gøre. Det er altafgørende for en lille åben økonomi som den danske. Det er med til at gøre os konkurrencedygtige på eksportmarkederne, selv om vi på mange punkter har et højere lønniveau end andre sammenlignelige lande.

Det skal anerkendes, at mange steder i EU er der slet ikke en faglig organisering som her i Danmark. Og vi ved af smertelig erfaring, især som chauffører, at der findes megen reel fattigdom rundt om i EU. Det skal der gøres noget ved.

Vi skal derfor fortsat hjælpe med at opbygge faglige organisationer, vi skal sikre deres forhandlingsret, ligesom vi har set det med de mange trepartsaftaler Danmark har brugt i tiden under corona.

Men vi skal ikke fjerne det der er godt.

Især ikke når EU ingen ret har hertil.

Og dernæst at det også bare vil forarme os selv.

På trods af det, så ønskes alle chauffører og deres familier en rigtig

Glædelig Jul og et Godt Nytår!

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt