Det er godt et år siden at 3F kongres blev afsluttet, og det er er tid til at gøre en lille status med et kort sammendrag af de væsentligste politiske tiltag og konsekvenser siden kongressen.
Nyt Fagligt Politisk Grundlag (FPG)
Kongressen vedtog et helt nyt og væsentligt kortere FPG som beskriver fagligpolitisk retning og fokusmål, og denne gang blev disse - samlet om tre hovedmål:
Formålet er at koncentrere 3Fs ressourcer om kerneopgaverne og gøre organisationens politiske prioriteringer mere tydelige. Dette skal ske ved en øget faglig indsats, som også afspejles i at det mangeårige medlemsfald vendes og fællesskabet bliver større og stærkere.
Mere indflydelse til Ungdommen
Kongressen vedtog, efter en længere debat, at Ungdommen fremover skal være centralt placeret, og der blev åbnet for de unges muligheder for at stille forslag og få indflydelse i hele organisationen.
Konsekvenser:
- Unge medlemmer har fået en stærkere stemme centralt i 3F.
- Organisering af lærlinge og unge er blevet et højere prioriteret område.
Krav om lovgivning om kædeansvar
Kongressen sendte et klart signal til Christiansborg om behovet for lovgivning om kædeansvar, især for at bekæmpe social dumping og lønsnyd i underentreprenørkæder.
Konsekvenser:
Styrket politisk pres på Folketing og EU.
Kædeansvar er blevet et centralt krav i 3Fs politiske arbejde over for regeringen og arbejdsgiverne.
Ny struktur i Arbejdsløshedskassen
På 3Fs A-kassedelegeretmøde blev der efter mange års forarbejde, besluttet en ny organisatorisk struktur, hvor størstedelen af de administrative a-kasseopgaver samles i en fælles central administration. Baggrunden er det faldende medlemstal og et voksende økonomisk pres på a-kassens drift.
Beslutningen markerer et skifte fra en model med lokal administration af dagpenge og efterløn til en model, hvor administrationen samles centralt, mens de lokale afdelinger i højere grad skal være medlemmernes guider tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet er at sikre en mere effektiv drift samtidig med, at den lokale medlemsservice bevares og styrkes.
Dette kan beskrives som den største organisatoriske ændring i 3Fs A-kasse i mange år, fordi den ændrer arbejdsdelingen mellem den centrale a-kasse og de lokale 3F-afdelinger.
Den nye struktur medfører, at en række opgaver gradvist flyttes væk fra de lokale afdelinger. Det gælder blandt andet:
Konsekvenser:
Dette betyder at der i alle afdelinger sker en tilpasning af personale. I vores afdeling har vi desværre måttet opsige 6 medarbejdere. Vi har naturligvis arbejdet for at de berørte medarbejdere får ansættelse i den nye fælles administrationsenhed, som er placeret centralt i København i tilknytning til Forbundets Hovedkontor.
Nye opgaver og fokusområder
Når de administrative opgaver centraliseres, forventes de lokale afdelinger i højere grad at have fokus på:
Samtidig fastholdes princippet om lokal medlemskontakt, så medlemmer fortsat kan få hjælp og rådgivning i deres lokalområde.
År 1 efter Kongressen:
Kogt ned til få punkter, vil det betyde at 3F siden kongressen har bevæget sig mod en fokuseret fagforeningsstrategi med vægt på organisering, overenskomster, tillidsvalgte og medlemsservice. Samtidig har kongressen vist, at der fortsat er kræfter i organisationen, som ønsker et bredt politisk engagement og et stærkt lokalt medlemsdemokrati. Der er ingen tvivl om at det kommende år vil byde på flere fagligt spændende opgaver, vi er klar til udfordringerne!Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.