De seneste uger har vi oplevet flere skræmmende og helt vanvittige eksempler på, at udsatte børn og illegale immigranter her i Danmark udnyttes groft til livsfarligt arbejde med asbest.

Når arbejdsgivere fuldstændigt kynisk og kun med profit for øje misbruger børn mellem 12 og 16 år og udenlandsk arbejdskraft til at udføre farligt arbejde indenfor byggeriet – så tænker de fleste måske, at det da må være enkeltstående tilfælde. Det tror jeg desværre ikke er tilfældet. Det eneste enkeltstående i de her eksempler er, at ugerningen blev opdaget af Arbejdstilsynet og vågne medier.

I DR-dokumentaren ”UnderDanmark” udrullles det ene forkastelige eksempel efter det andet, der igen og igen, viser hvordan udenlandsk arbejdskraft udnyttes. Hvorfor sker det? Hvorfor oplever vi i den bedste sendetid at de udsatte Migrantarbejderne ikke tør snakke? Det er fordi de bliver truet med ikke at få deres løn eller blive sendt hjem øjeblikkeligt, hvis de åbner munden. Det er meget ofte virksomheder som er underentreprenører for byggeriernes hovedentreprenør og dermed ”skifter” ansvaret hele tiden, så sidste led – ham, eller hende, der udfører arbejdet snydes.

3F har længe efterlyst et såkaldt ”kædeansvar”, hvor hovedentreprenøren er ansvarlig for dens underentreprenører. En model, der allerede bruges flere steder i Europa, såsom Tyskland og Norge.

De ansvarlige politikere lover hver eneste gang at ”nu skal der fokus på svineriet og vi må skærpe lovgivningen”. I denne omgang havnede ”aben” hos Beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen som lovede ”bod og bedring” og at det ikke må gentage sig.

Det er velmenende og svært ikke at være enig – men det er ikke længe siden at 3F også kunne dokumentere, at Filippinske chauffører og Thailandske kokke blev både snydt for løn og udnyttet på groveste måde. Og vi må bare konstatere at der ikke sket noget som helst – som vel og mærke når ud til de arbejdspladser, hvor problemet opleves hver eneste dag. Thomas

Tværtimod har regeringen i sit udspil til finansloven lagt op til at der skal spares syv millioner kroner på Arbejdstilsynet til næste år og 18 millioner hvert af de efterfølgende år. Det er helt ude i hampen. Især nu, hvor alle kan se at der er behov for mere kontrol og ikke mindre kontrol.

Derfor gik jeg den 22. oktober på gaden sammen med en lang række gode kolleger i fagbevægelsen. Vi gik rundt til tre ministerier og to arbejdsgiverforeninger – for det er på høje tid, at politikerne vågner op og handler, og at arbejdsgiverne samarbejder.

Danmark skal ikke være et vilde vesten, hvor arbejdsgivere kan score store gevinster og samtidig løbe fra ansvaret, når de bruger tvivlsomme underentreprenører, der udsætter børn og migranter til at udføre livsfarligt arbejde.

Det skal stoppes nu!