Nyheder
Sponsorat til Birkemose Golf Club 3F Kolding sponserer Birkemose Golf Club

I forbindelse med sponsoratet handler det dog ikke om golf, men om socialt ansvar.

Udover at være en socialøkonomisk virksomhed går Birkemose Golf Club også op i FN’s Verdensmål, biodiversitet, kyllingevarme og indlæring via leg 😊

Afdelingen vil gerne støtte gode tiltag/aktiviteter, der hjælper særligt udsatte mennesker i vores lokalområde.

Birkemose Golf Club er en socialøkonomisk virksomhed, der passer godt sammen med 3F’s værdier. Golfklubben begyndte for alvor at tage socialt ansvar, da de for flere år siden tog de første EGU-elever ind - unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Birkemose Golf Club har bl.a. også siden 2017 arbejdet intensivt med at hjælpe borgere fra kontanthjælp til selvforsørgelse og hjælpe borgere med forskellige udfordringer ind på arbejdsmarkedet. Samtidig har golfklubben i flere år været et virksomhedscenter, hvor de borgere, der har det sværest i livet, er kommet i praktik eller har fået småjobs for at finde vej tilbage til arbejdslivet.

Klubben laver løbende større naturindsatser til gavn for planter og dyreliv, bl.a. en biodiversitetsrute, og der er sat storkereder og vildtfuglekasser op og bække er blevet fritlagt for at yngel kan komme videre i bækkene og ud i Kolding fjord. Pesticidfri golfbane er en naturlighed i Birkemose Golf Club. Derudover bliver klubben opvarmet via vandrør med varmt vand fra naboens kyllingefarm.

På golfklubbens område er der også bygget en 6 hullers multibane, en undervisningshytte og en motorisk legeplads. Alle skoler i Kolding Kommune har fri adgang til faciliteterne i skoletiden. Ved at rykke den almene undervisning udendørs, vil alle læringsstile komme i spil og dermed kan man forøge indlæringen for alle børn og ikke kun dem, der lærer ved at sidde stille og lytte i klassen – indlæring via leg.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt