Nyheder
Til alle som har eller har haft en arbejdsskadesag

 

Højesteret har i dom af 17. januar 2025 bestemt, at indtægtstab på henholdsvis 8,8 og 9,6 % for en person i fleksjob var klart og varigt og derfor skulle erstattes med 15% i erstatning for tab af erhvervsevne.

Vi vurderer, at dommen er udtryk for en ændring af tidligere praksis og den kan have betydning for alle arbejdsulykker sket 1. januar 2006 eller senere – eller erhvervssygdomme anmeldt 1. januar 2006 eller senere.

Dommen kan måske også have betydning for andre (end fleksjobbere), som har en anerkendt arbejdsskade og som har haft en indtægtsnedgang på grund af arbejdsskaden.

Dommen giver grundlag for at genoptage arbejdsskadessager, hvor indtægtstabet (nedgangen i indtægt) har ligget på mellem 5% og 15%, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Vi vil derfor opfordre alle medlemmer, som har haft et varigt indtægtstab på grund af en anerkendt arbejdsskade til at kontakte 3F Kongedalens socialrådgiver Vita Snitgaard på tlf. 8892 5709, så vi kan hjælpe dig med en vurdering af om dommen har betydning for din sag og om sagen skal genoptages.

Du kan også kontakte Vita hvis du har spørgsmål til dommen og du kan læse dommen (BS-50214/2023-HJR) her på dette link. Højesteret - Erstatning for erhvervsevnetab under 15 % efter arbejdsskadesikringsloven


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt