Om uddannelsen til murerarbejdsmand
Uddannelsen til murerarbejdsmand er en arbejdsmarkedsuddannelse, der består af både en praktisk og en teoretisk del.
Uddannelsen veksler mellem praktisk arbejde i virksomheden og AMU-kurser på skole.
Murerarbejdsmandsuddannelsen er baseret på en uddannelseskontrakt mellem virksomhed og medarbejder.
Under den praktiske del af uddannelsen arbejdes der med varierende opgaver i virksomheden, så der opnås en alsidig indsigt i det praktiske arbejde.
Uddannelsens varighed er 1,5 år, heraf 11 uger på skole. Resten af tiden er kontrakteleven i praktik i virksomheden.