Nyheder
Nyhedsbrev fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd

Den europæiske arbejdsmiljøuge

 

Tema: ”Sammen om mental sundhed på arbejdspladsen”

 
Mental sundhed på arbejdspladsen er et fælles ansvar, og alle kan bidrage!
Det er indholdet på den europæiske arbejdsmiljøuge - der som tidligere - markeres i uge 43 med en række forskellige aktiviteter beregnet til arbejdspladserne.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har igen i år taget tråden op – og har forskellige bud på aktiviteter, som I kan anvende og som har til formål at bidrage til mental sundhed på jeres arbejdsplads.
Flere af aktiviteterne fungerer bedst, hvis de er planlagt og der er sat tid af i kalenderen. Sørg for allerede nu at aftale hvad I vil deltage i og sæt tiden af i den fælles kalender. 

 

Dialogkort

Start jeres dialog om mental sundhed med dialogkort!

Mental sundhed og et godt psykisk arbejdsmiljø er tæt forbundet. Det kan være svært at få begyndt den gode dialog om psykisk arbejdsmiljø. Et dialogkort kan hjælpe.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har lanceret 16 dialogkort, hvoraf nogle blev gjort tilgængelige før sommerferien. De har været en stor succes. 
 
Fra uge 43 kan I finde de nye dialogkort på Rådets side på FIN under vejledninger.


Træningsvideoer

Bevæg jer sammen!

 

Hver dag i uge 43 udsendes en træningsvideo på mellem 3 og 5 minutter. Brug dem som afsæt til fysisk fællestræning på jeres arbejdsplads. Der udsendes dagligt et link med en ny video, som adresserer forskellige dele af kroppen. Øvelserne er lavpraktiske – og kan udføres af alle – man behøver ikke se smart ud, men det må gerne være sjovt.
 

Webinar

Bliv klogere sammen!

Vi afholder et gratis webinar om psykologisk tryghed v. psykolog Monique Hartmann den 22. oktober kl.14 til 15.
 
Psykologisk tryghed er fundamentet for samarbejde, læring og trivsel. Det handler om at turde tale sammen om de ting, der ikke fungerer godt uden frygt for at blive kritiseret. Det handler om, hvordan vi tager det op, når vi begår fejl med en opgave, men også når der er knas i kommunikationen på arbejdspladsen.
 
Tilmeld dig webinaret her
 
Tilmelding senest den 19. oktober kl. 8 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt