I disse uger udsender Sampension-fællesskabet det årlige pensionsoverblik. Her kan du læse mere om:
I pensionsoverblikket kan du og dine kollegaer se, hvordan pensionsopsparingen har udviklet sig, hvor meget I vil få udbetalt før skat som pensionister, og hvordan I selv og jeres efterladte er sikret, hvis I mister arbejdsevnen, bliver kritisk syg eller afgår ved døden.
Jeg vil gerne opfordre jer til at kigge pensionsoverblikket igennem og overveje, om det ser fornuftigt ud. Vurdér, om de forventede udbetalinger giver den ønskede sikring af privatøkonomien som pensionist.
Det er i den forbindelse en god idé at tage et Pensionstjek på vores hjemmeside. Med et Pensionstjek får du vores anbefaling – og efterfølgende kan du booke en samtale med en af vores pensionsrådgivere, hvis du har behov for det.
Mange af vores kunder har stor glæde af et Pensionstjek i forbindelse med livsændringer – det kan være ægteskab, familieforøgelse, skilsmisse eller ny jobsituation.
Få frihed til selv at vælge
Hvis prognosen for pensionsudbetalingerne i pensionsoverblikket på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at kunne indfri de personlige forventninger til pensionisttilværelsen, så kan man overveje at indbetale lidt ekstra til pensionsopsparingen.
I dag vælger mange at indbetale lidt ekstra til pension – typisk et par procent af lønnen hver måned. På den måde vokser pensionsopsparingen hurtigere, og så får man mere handlefrihed – det kan være nødvendigt, hvis man har en drøm.
Selv små månedlige indbetalinger vil gøre en stor forskel på størrelsen af pensionsopsparingen. Det skyldes ikke mindst, at omkostningerne ved at spare op hos Sampension er de laveste blandt alle pensionsselskaber. Derfor opfordrer vi til, at du samler dine pensionsordninger hos os – det er især relevant, hvis du har pensioner i andre pensionsselskaber eller banker.
Ring til en pensionsrådgiver på 77 55 62 50 og hør nærmere om, hvordan du kan komme i gang med at indbetale ekstra.
Tæt på pension – så kan vi også hjælpe
Nærmer man sig pensionsalderen, skal man begynde at forberede sig på overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Vi kan hjælpe med seniorrådgivning og skabe overblik over økonomi og muligheder. Vi kan hjælpe med seniorrådgivning og skabe overblik over økonomi og muligheder.
Jeg vil gerne opfordre til, at I på arbejdspladsen deler jeres tanker om, hvornår og hvordan arbejdslivet skal blive til seniorliv. Det kan være inspirerende at tale med kollegaer, som har valgt at fortsætte med at arbejde, eventuelt på deltid, selvom de kunne være gået på pension.
Flemming Juul Jensen er tillidsmand i Nordjylland, og på et pensionsmøde med Sampension fik han det overblik, han havde brug for, inden han senere i år fylder 64 og går på efterløn. "Det afgørende var, at jeg fik vished for, at jeg som efterlønner vil få råd til at leve videre på samme måde som i dag. Det vil de fleste mennesker vel gerne," siger Flemming Juul Jensen.
Læs artiklen med Flemming Juul Jensen her.
Du må meget gerne gøre dine kollegaer opmærksomme på, at vi tilbyder seniorrådgivning og kan hjælpe med at planlægge pensionen.
Fritvalgslønkontoen giver højere pension
På det private overenskomstområde giver fritvalgslønkontoen det enkelte medlem mulighed for at prioritere mere til pension.
Der forhandles lige nu om overenskomsterne for de kommende år blandt andet om at forhøje fritvalgsbidraget typisk fra 4 procent til 7 procent.
I næste uge skriver Sampension til de medlemmer, som vi ved har mulighed for fritvalg. Repræsenterer du medlemmer på det private område, for eksempel i Postnord, DSB, DSB Vedligehold eller på det grafiske område, så må du gerne fortælle dem, at de vil få en besked fra os.
Som TR er du velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for, at vi hjælper dine medlemmer med information om deres muligheder med fritvalgslønkontoen – uanset om de ønsker at bruge beløbet til mere pension, mere frihed, hvor det er muligt, eller at få pengene ud nu, når skatten er betalt.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.