KVKandidat
En fair og værdig beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesindsatsen trænger til et grundigt eftersyn. Alt for mange ressourcer – mennesker og penge – går tabt i et system overdænget med bureaukratisk kontrol og proceskrav, udsigtsløse aktiveringer og en uværdig behandling af de ledige og syge. 

Nedenfor er samlet en række information om beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

I kortene får du et overblik over antallet af personer på udvalgte ydelser og ordninger fordelt på kommuner. Tallene er hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank jobindsats.dk.

Arbejdspligt

Arbejdspligten betyder, at alle borgere i kontanthjælpssystemet, der ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), som udgangspunkt skal være i aktivering i op til 37 timer om ugen.

Pr. 1. januar 2025 er det borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (SHO-ydelse), der omfattes af arbejdspligten.

Fra den 1. juli 2025 udvides målgruppen for arbejdspligten, da målgruppen for borgere, der skal opfylde beskæftigelseskravet, udvides til borgere, der er indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Kortet opdateres derfor den 1. juli 2025, når målgruppen udvides.

Kortet viser, hvor mange personer der forventes at blive omfattet af arbejdspligten, når den træder i kraft den 1. januar 2025.

Ressourceforløb

Et ressourceforløb er med til at afklare, om du kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, så du undgår førtidspension.

I langt de fleste tilfælde vil du blive tilbudt et ressourceforløb, som skal undersøge muligheden for at videreudvikle din arbejdsevne. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe dig i arbejde eller i gang med en uddannelse i stedet for en førtidspension.

Ressourceforløb er målrettet dig, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som risikerer at komme på førtidspension, hvis der ikke bliver gjort en særlig indsats.

På det første kort kan du se hvor mange personer der i 2023 var i ressourceforløb i din kommune, og hvor længe en person gennemsnitlig er i ressourceforløb inden arbejdsevne er afklaret og der kan visiteres til en anden ordning. Det kan f.eks. være fleksjob eller førtidspension.

På det andet kort kan du se personers status efter afsluttede ressourceforløb, visiteret til fleksjob eller ledighedsydelse, eller visiteret til førtidspension.  

I ressourceforløbet får du en helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle din arbejds- og uddannelsesevne. Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs af institutioner.

Kommunen skal kun iværksætte et ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at din arbejdsevne kan udvikles. Det vil sige, at den indsats, som skal tilbydes i ressourceforløb, skal kunne bidrage til at udvikle din arbejdsevne.

Hvor længe varer et forløb

Et ressourceforløb kan vare i 1-3 år. Målet er en afklaring af din arbejdsevne, så der kan tages stilling til, om du har ret til fleksjob eller førtidspension. Det kan også vise sig, at indsatsen i et ressourceforløb har betydet, at du kan få et arbejde, eller at der er mulighed for revalidering.

Ydelser i ressourceforløb

Ressourceforløbsydelse er uafhængig af din formue og ægtefælles indkomst.

Ressourceforløbsydelse udgør hvis du er over 30 år og har børn 16.382 kr. Har du ikke børn udgør den 12.326 kr.

Fleksjob

Fleksjob – hvordan får man det

For at få tilkendt et fleksjob, skal arbejdsevnen være varigt nedsat og væsentlig nedsat. Hvis du er indstillet til fleksjob og er ledig, vil du modtage ledighedsydelse mens du søger fleksjob.

På kortet kan du se, hvor mange personer, der i 2023 var ansat i fleksjob, hvor mange personer, der var på ledighedsydelse (ledige fleksjobbere) og hvor mange nye personer, der er tilgået fleksjobsordningen i 2023. 

 

Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob

Muligheden for at blive visiteret til fleksjob gælder personer under folkepensionsalderen, der ikke modtager førtidspension eller har udnyttet retten til tidlig pension. For at blive visiteret til fleksjob skal følgende kriterier desuden være opfyldt:

  • Arbejdsevnen skal være varig og væsentlig nedsat
  • Personen kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet uanset støttemuligheder som fx hjælpemidler og personlig assistance
  • Alle relevante beskæftigelsesrettede tilbud, herunder revalidering, skal være afprøvet eller åbenbart formålsløse

Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob på få timer ugentlig til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Hvis det viser sig, at personen ved første opfølgning på fleksjobbet senest 2½ år efter ikke har forbedret arbejdsevnen, bør det overvejes at påbegynde sag om førtidspension. Hvis jobcentret vurderer, at personen har brug for en længerevarende afklaring, inden det konkrete beskæftigelsesmål fastsættes, bør det overvejes, om personen i stedet skal visiteres til et ressourceforløb.

Økonomi – løn og fleksløntilskud

Den ansatte i fleksjob modtager løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der bliver udført. Som supplement til lønnen udbetaler kommunen et månedligt fleksløntilskud til personen. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Desuden må lønnen sammen med fleksløntilskuddet ikke overstige niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid.

Tilskuddet nedsættes med 30% af lønnen indtil et vist niveau, herefter nedsættes tilskuddet med 55% af lønnen.

Ledighedsydelse

Hvis du er indstillet til fleksjob og er ledig, vil du modtage ledighedsydelse, mens du søger fleksjob.

Ledighedsydelse er uafhængig af din formue og ægtefælles indkomst. Kommer du fra sygedagpenge, barsel, revalidering eller har været ansat ni måneder i fleksjob inden for de seneste 18 måneder, får du 17.558 kr. pr. måned.

Ellers vil ledighedsydelsen udgøre:

  • 12.326 kroner om måneden, hvis du ikke har børn
  • 16.382 kroner om måneden, hvis du har børn.
Førtidspension

For at få førtidspension skal din arbejdsevne være varigt nedsat. Inden du kan få førtidspension, skal kommunen finde ud af, om du ved hjælp af ressourceforløb, revalidering eller andre beskæftigelsesrettede tilbud kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

På kortet kan du se hvor mange førtidspensionist, der i 2023 boede i din kommune, og hvor mange der har fået tilkendt førtidspension i 2023.

 

For at få førtidspension skal din arbejdsevne være varigt nedsat. Inden du kan få førtidspension, skal kommunen finde ud af, om du ved hjælp af ressourceforløb, revalidering eller andre beskæftigelsesrettede tilbud kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Det kan enten være til almindeligt job eller et fleksjob.

Arbejdsevnen kan være nedsat af flere årsager. Der er ikke forskel på, om arbejdsevnen er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det afgørende er, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at alle muligheder for selvforsørgelse er udtømt, herunder også fleksjob og ressourceforløb. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have været i et fleksjob eller i et ressourceforløb for at blive tilkendt førtidspension, men kommunen skal have så meget dokumentation, at man kan vurdere, at arbejdsevnen er varig nedsat, og mulighederne for at udvikle den er udtømte. Altså, at det er den sidste mulighed tilbage.

 

Over eller under 40 år

I førtidspensionsloven ses der på, om du er under eller over 40 år. 

Udgangspunktet i lovgivningen er, at der ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Dog kan førtidspension i alderen fra 18 til 39 år tilkendes, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. 

Sygedagpenge 

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller hvis du er kommet til skade.

For at for sygedagpenge skal du opfylde beskæftigelseskravet.

På det første kort kan du se hvor mange, der i 2023 fik sygedagpenge i din kommune, og hvor lang tid der gennemsnitlig udbetales sygedagpenge til en person.

På det andet kort kan du se, personers status efter afsluttede sygedagpengeforløb, fordelt på lønmodtagerbeskæftigelse, dagpenge samt ledighedsydelse eller fleksjob.

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller hvis du er kommet til skade.

For at for sygedagpenge skal du opfylde beskæftigelseskravet. 

Du kan du gøre på flere måder:

  • være lønmodtager eller
  • modtage understøttelse eller andre økonomiske ydelser efter arbejdsmarkedslovgivningen eller
  • være selvstændig eller medarbejdende ægtefælle.

Er du i arbejde, har du ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Sygeløn

Din arbejdsgiver udbetaler sygeløn til dig, hvis du har været ansat i mindst otte uger og haft 74 timer.

Er du ansat efter en overenskomst, som giver dig ret til sygeløn fra arbejdsgiveren ud over 30 kalenderdage, fortsætter arbejdsgiveren med at udbetale sygeløn til dig. Ellers kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder én af nedenstående betingelser.

Kommunens betingelser (husk, du kun skal opfylde én af dem):

  • Du skal være i beskæftigelse på 1. sygedag og have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for 1. sygedag og i mindst fem af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned.
  • Du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var syg.
  • Du skal have afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned.
  • Du skal være elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse.
  • Du skal være ansat i fleksjob.

Hvis du er uarbejdsdygtig, kan du for sygedagpenge i op til 26 uger hvor kommunen har revurdere din sag. Dine sygedagpengepenge kan forlænges hvis du kan komme ind under en af disse forlængelsesmuligheder:

  1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
  2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperiodenforlænges i op til 69 uger,
  3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
  4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
  5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
  6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
  7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension

Opfylder du ikke en af forlængelsesmuligheder og er du forsat er uarbejdsdygtig overgår du til jobafklaringsindsats. Her er ydelsen lavere end på sygedagpenge da du vil få ressouceforløbsydelse.

 

 

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt