Den første kontakt
Når du har truffet valget om at komme med i 3F, står vi klar til at byde dig velkommen. Der er to hoveddøre at komme ind ad:
Mange tager den elektroniske dør på vores hjemmeside. Her skriver du bare dit navn og din adresse. Herefter vil du blive kontaktet af en af 3F’s medarbejdere, som guider dig igennem og får dig meldt ind.
Andre bliver medlemmer ved at gå ind ad døren i 3F Midt & Østsjælland på Vibevej 12 i Ringsted.
- I denne uge har vi fx fået to nye medlemmer på denne måde. De kom, fordi de havde mødt nogle faglige udfordringer. De var ikke medlemmer i forvejen, så de meldte sig ind, for at de kunne få hjælp af os, fortæller Ulla Byriel Edvardt fra medlemsadministrationen i Ringsted.
Let, godt og trygt
Om du vælger at gå den ene eller den anden vej for at komme ind i 3F, er op til dig. Det vigtigste for os er, at du kommer med inden for - og at du oplever det som let, godt og trygt at blive medlem af 3F.
Nu har du rettigheder
Når du er blevet medlem, er du landet et sted, der giver dig solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Du har nu en overenskomst, som giver dig en lang række af rettigheder - og oven i det har du stribevis af medlemsfordele:
Med din overenskomst er du sikret, at din arbejdsgiver overholder en række aftaler om:
Du er naturligvis også sikret dagpenge efter reglerne med dit medlemskab af vores a-kasse i det tilfælde, at du skulle miste dit arbejde i en periode.
Mange flere medlemsfordele
Blandt de mange andre medlemsfordele, du har i 3F, kan vi fx nævne, at du kan
Klar til det gode liv
Med de skridt, du har taget nu til at komme med i 3F, er du ved at være klar til et endnu bedre liv, end du havde i forvejen - med en stærk fagforening i kulissen. Og det er ikke kun din egen sikkerhed, dit medlemskab går til. Du er nemlig også med til at gøre fællesskabets sikkerhed stærkt:
Ved at være medlem af 3F holder du - sammen med os andre - hånden under det, vi kalder den danske model: Det system, som gennem årtierne har givet os bedre løn, pension og ferie. Ret til at være syge med løn. Den slags rettigheder er noget, arbejdstagere i mange andre lande skæver misundeligt til dig over.
Vi snakkes
God fornøjelse med at være medlem. Du må endelig ringe, hvis der er det mindste. Engang imellem vil vi også ringe til dig for at høre, hvordan det går. Vi vil gerne være sikre på, at du bliver ved med at være glad for at være i 3F.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.