Nyheder
Generalforsamling 2021 Der var god tilslutning til årets udsatte generalforsamling

Generalforsamling 2021 – 3F Midtvendsyssel

Med måneders forsinkelse afholdt afdelingen i går generalforsamlingen i Sport & Kulturcenter Brovst. Der var rigtigt godt fremmøde med 83 medlemmer der valgte at bruge deres tirsdag aften i godt selskab. Kommunens folk var igen i år godt repræsenteret med 20 stk., og flere andre havde samlet 4-5 stykker fra samme arbejdsplads. Tak for det.

Efter velkomst, ved formand Per Kjeldsen, blev der spist lækkert mad leveret af Sport & Kulturcenter Brovst.
Efter spisning gik generalforsamlingen i gang med fællessang, hvor Kiki Bach så flot spillede og sang. Hun spillede også til ære for Per Vestenbæk.

Formand Per Kjeldsen afgav bestyrelsens beretning. Her blev mange af de vigtigst punkter berørt, såsom hvor meget Covid-19 har fyldt det forgangne år. Vores medlemmer fik en stor tak for at holde Danmark i gang. Der blev lagt meget vægt på afdelingens Tillidsvalgte og synlighed af afdelingen. Det gav anledning til borddiskussioner, hvor de Tillidsvalgte og synlighed blev diskuteret. Der var en god snak rundt om bordene og det betød at flere tog ordet for at komme med kommentarer og gode råd til afdelingens fremtid og synlighed.

Beretningen blev godkendt og herefter fremlagde afdelingens kassér, Kristian Jensen, afdelingens regnskab og fastsættelse af kontingent. Her blev begge godkendt med applaus.

Sidste punkt på dagsorden var valg af ny næstformand. Preben Weise har valgt at trække sig for så at blive erstattet af Mette Vestenbæk. Der skal lyde en en stor tak til Preben for et godt stykke arbejde og stort tillykke til Mette med posten.
Valg til bestyrelsen og suppleanter var en formsag og der var genvalg hele vejen rundt. Stort tillykke til de valgte.

Aften blev afsluttet med at dirigenterne takkede for god ro og orden og formand Per Kjeldsen takkede for det store fremmøde.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt