Nyheder
3F Nordhøjfyn lukker servicekontoret i Vissenbjerg

3F Nordhøjfyn lukker servicekontoret i Vissenbjerg

Vores afdelingsbestyrelse har truffet en, ikke så let, men desværre nødvendig beslutning om, at lukke vores kontor på Østergade 11c, Vissenbjerg fra og med den 1. december 2021

Det er en forholdsvis stor økonomisk udgift for afdelingen, at vedligeholde og bemande kontoret på Østergade 11c, Vissenbjerg, set i forhold til, hvor mange medlemmer der benytter sig af muligheden for at møde frem de to dage om ugen der er åben.

Når vi lukker kontoret i Vissenbjerg og sælger ejendommen, får vi både frigivet nogle midler og en løbende besparelse, som kan bruges til gavn for afdelingens medlemmer.

Vi vil naturligvis fortsat i afdelingen bestræbe os på at give den bedst mulige service til alle vores medlemmer, også de som hidtil mest har brugt kontoret i Vissenbjerg.

Men vi må også konstatere, at i løbet af de år, der er gået siden etableringen af afdelingen, er medlemmernes behov for det fysiske møde blevet mindre.

Meget klares over nettet på Mit3F, ved en telefonsamtale med A-kassen eller de faglige medarbejdere eller måske et videomøde.

Fra afdelingsbestyrelsens side vil vi fortsat prioritere vores faglige fællesskab for medlemmerne højt, og vi kommer også forsat gerne ud på jeres arbejdspladserne hvor det er muligt.

 

På bestyrelsens vegne

Annette Christiansen - Formand


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt