Nyheder
Fastelavnsfest med røde kinder og gode minder Der var ægte fastelavnsstemning med masser af farverige udklædninger, da fagforeningen på en bidende kold søndag,
den 15. februar, bød store og små velkommen til årets fastelavnsfest.

Da alle fremmødte havde forsynet sig med lækre fastelavnsboller og kakao, bød vores formand Michael Videbæk velkommen og åbnede festen.

Alle børn samledes på gulvet og kaldte af deres lungers fulde kraft på klovnen Pino. Og derefter var der underholdning en lille times tid, hvor klovnen tryllebandt både store og små med sjovt trylleri og drillerier.

Herefter gik turen udenfor, hvor vi – iført varmt tøj – slog katten af tønden i den friske vinterluft.
Der var tre tønder: én til de mindste, én til de 5–10-årige og én til de 11 årige og opefter. Der blev slået til med vældig energi, og da tønderne lå på jorden var der fine præmier til både kattekonger og kattedronninger.

Efter tøndeslagningen fik børnene godteposer, og alle kunne gå hjem med røde kinder og gode minder.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt