Julefesten foregik udendørs på en vinterklar dag, hvor også solen tittede frem. Det var koldt, men på pladsen var rejst telt med gasvarmere og udenfor teltet var der ild i bålfadene. Det lykkedes at holde varmen, mens juleløjerne var i gang.
Vores formand Daniel Dyhrberg bød velkommen og benyttede lejligheden til at takke medlemmerne for deres opbakning og arbejde rundt omkring på arbejdspladserne. Daniel betonede at 3F Frederiksborg udgør et stærkt fællesskab, som ikke kun står sammen i arbejde, men også i livets mange facetter. Julen minder os om værdien af samhørighed og generøsitet og 3F Frederiksborg viser, at vi som fagforening er mere end bare kollegaer. Daniel opfordrede os til at reflektere over vores indsats, styrke vores fællesskab, arbejde for en endnu bedre fremtid og se fremad med håb og optimisme. Og så ønskede han selvfølgelig alle en rigtig glædelig jul.
Så var festen i gang og mens der ved bordene blev klippet julepynt i lange baner, så det store træ kunne være klar til julemandens ankomst, blev der serveret gløgg, varm kakao og æbleskiver til alle.
Efter en lille times tid med gang i sakse, lim og glanspapir rungede teltet af et kor af børnestemmer, der kaldte julemanden frem.
– Og pludselig stod julemanden der og det var tid til julesange, dans om træet og juleeventyr. Eventyret blev illustreret med ballondyr for årets julemand var også mester i ballonkunst. Enkelte børn var heldige at få en ballonfigur med hjem, men alle børn blev begavet med en fin godtepose.
Herefter kom der for alvor gang i bådfadene – nu skulle skumfiduserne varmes over åben ild og bagefter indtages i en sandwich af Mariekiks.
Efter 2 timers tid var alle mætte af godter, gløgg og oplevelser og pladsen begyndte så småt at tømmes for voksne og børn.
Fantastisk opbakning til festen og super god stemning!
3F Frederiksborg takker alle deltagere og vi håber at endnu flere får lyst til at være med i 2024.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.