I Nordsjælland har vi masser af dygtige håndværkere og seriøse virksomheder, der hver eneste dag følger reglerne, betaler ordentlig løn og tager ansvar for deres medarbejdere og lærlinge. De skal ikke konkurrere med virksomheder, der skaffer sig en økonomisk fordel gennem underbetaling, illegal arbejdskraft eller konstruktioner, hvor ingen til sidst kan gennemskue, hvem der egentlig har ansvaret.

Derfor er det kommende ID-kort på større byggepladser et vigtigt skridt. Forslaget betyder, at medarbejdere på bygge- og anlægsprojekter over 100 millioner kroner skal kunne identificeres ved hjælp af et ID-kort. Kortet skal blandt andet knytte medarbejderen til arbejdsgiveren, og ved udlejet arbejdskraft skal der også være oplysninger om den udlejende og den indlejrende virksomhed. Samtidig skal opholdstiden på byggepladsen registreres. Det giver myndighederne langt bedre muligheder for hurtigt at kontrollere, hvem der arbejder på pladsen, hvem de arbejder for, og hvordan virksomhederne hænger sammen. Det er vigtigt.

På store byggerier kan der være hovedentreprenører, underentreprenører og flere yderligere led af virksomheder. Når kæderne bliver lange og uigennemskuelige, bliver det samtidig lettere at skjule snyd og udnyttelse. Et pas kan fortælle, hvem en person er. Det fortæller ikke nødvendigvis, hvem vedkommende arbejder for, eller hvilken virksomhed der har ansvaret.

ID-kortet løser naturligvis ikke social dumping alene. Men det giver myndighederne et langt bedre redskab til kontrollen og gør det vanskeligere at gemme sig i uigennemskuelige virksomhedskonstruktioner. Derfor bør diskussionen ikke handle om, hvorvidt vi skal have et ID-kort.

Diskussionen bør snarere handle om, hvorfor ordningen kun skal gælde projekter over 100 millioner kroner. Social dumping begynder ikke først, når et byggeprojekt passerer en bestemt milliongrænse. Også på mindre byggepladser i Nordsjælland skal håndværkere kunne gå på arbejde under ordentlige forhold, og lokale virksomheder skal kunne konkurrere på kvalitet, faglighed og pris, ikke på hvem der er bedst til at omgå reglerne.

ID-kortet er derfor ikke en mistænkeliggørelse af byggebranchen. Tværtimod. Det er en håndsrækning til det store flertal af virksomheder og medarbejdere, der gør tingene ordentligt.

ID-kortet er endnu ikke endeligt vedtaget. Lovforslag L 19 blev førstebehandlet den 14. august og forventes behandlet igen den 1. september og den 3. september 2026. Forslaget omfatter bygge- og anlægsprojekter over 100 mio. kr., både offentlige og private.

Ordentlige virksomheder skal ikke betale prisen for de virksomheder, som ser stort på lovgivningen og på ordentlige arbejdsforhold.

Michael Vilebæk
Formand for 3F Nordsjælland