En del af arbejdet er de såkaldte RUT-besøg, hvor Simon opsøger udenlandske virksomheder på byggepladserne. RUT er Registret for Udenlandske Tjenesteydere, hvor udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, som udgangspunkt skal registrere sig. Besøgene giver fagforeningen mulighed for at få kontakt til virksomheder og medarbejdere og følge med i, om forholdene på byggepladserne er i orden.
Indtil september arbejdede Simon som tømrer hos Tømrerfirmaet Lützhøft og Huld på supersygehuset i Hillerød, hvor han i halvandet år har været tillidsmand. Nu bruger han sin praktiske erfaring i det faglige arbejde.
»Jeg synes, det er både spændende og udfordrende. Det er fedt at komme ud og vise fagforeningsflaget, gøre en forskel og være med til at organisere nye medlemmer,« siger Simon. Han ser ordningen med at blive frikøbt som en god mulighed for medarbejdere, der overvejer en fremtid i fagforeningen. »Man får mulighed for at snuse til det faglige arbejde og finde ud af, om et fast job som faglig medarbejder kunne være noget for en.«
Simon bor i lokalområdet og er også engageret uden for arbejdet. I sin fritid er han fodboldtræner, og interessen for at gøre en forskel for unge mennesker tager han med sig ind i arbejdet med tømrerlærlingene på U/NORD.
Simon er godt i gang med arbejdet og indtil årsskiftet får han mulighed for at bruge sin erfaring fra byggepladsen på en ny måde – og være med til at gøre en forskel for kollegerne i branchen.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.