Nyheder
Gratis for 3F’ere Tag børnene med på Arbejdermuseet i efterårsferien Mangler familien en sjov og anderledes oplevelse i efterårsferien? Så er Arbejdermuseet i København et oplagt sted at tage børnene med.
I efterårsferien fra 12. til 18. oktober inviterer museet til »Efterårsferie i Barndommens Gade«, hvor børn kan gå på opdagelse i livet som barn for knap 100 år siden.

Der er masser at give sig til. Børnene kan blandt andet lære swingende trin som Charleston og Lindy Hop til børnebal i Festsalen, prøve kræfter som mini-murere og lave deres eget svendestykke eller opleve en humoristisk »lortedag« i baggården med storvask, skrald, lokummer og rotter. Der er også højtlæsning og aktiviteter med de klassiske »holdkæftbolsjer«. 

 

Museets »Børnenes Arbejdermuseum« er desuden skabt med leg og sanser i centrum. Her kan børn blandt andet gå på opdagelse i en autentisk københavnsk baggård, som den så ud i 1930’erne.

 

Og det bedste: Det er gratis for 3F-medlemmer

Arbejdermuseet har en samarbejdsaftale med en række fagforbund, herunder 3F, og medlemmerne kan få gratis entré til museet. Billetten gælder for medlemmet og én ledsager, mens børn under 18 år altid har gratis adgang. Husk dokumentation for medlemskabet, når billetten hentes. 

 

Så pak familien og nysgerrigheden – og tag med tilbage til en tid med baggårdsliv, børneballer, håndværk og masser af leg. 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt