Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Om 3F 3F i Bruxelles Op mod 80 procent af dansk lovgivning er direkte påvirket af EU og har stor betydning for 3F’ernes liv. Derfor arbejder 3F i Bruxelles med at påvirke EU-lovgivningen.

Op mod 80 procent af dansk lovgivning er direkte påvirket af EU og har stor betydning for 3F’ernes liv.

Danmark er blevet et rigere land med et tættere samarbejde med vores nabolande på grund af vores EU-medlemskab.

Men samtidigt har vi en række udfordringer, ikke mindst med social dumping, hvor den frie bevægelighed resulterer i pres på løn- og arbejdsvilkår på bl.a. danske byggepladser, på landevejen, i hoteller og på gartnerier.

3F arbejder for et EU, som er:

  • Fair for lønmodtagerne: EU skal bekæmpe social dumping og sikre ordentlige jobs og arbejdsvilkår.
  • Fair for den danske arbejdsmarkedsmodel: EU skal tage hensyn til den danske aftalemodel og vores velfærdssystem.
  • Fair for fællesskabet: EU skal styrke kampen mod skattely, skattesvindel og fattigdom.

Derfor skal vi have styrket europæisk lovgivning og håndhævelse, der sikrer arbejdstagerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår i respekt for vores danske overenskomstsystem.

Det arbejder 3F for og har derfor som den eneste danske fagforening åbnet et kontor i Bruxelles. For vi vil have indflydelse, når EU gennemfører initiativer, der har direkte betydning for 3F’ere.

Du kan kontakte 3F’s Bruxelles-kontor via nedenstående medarbejdere:

EU skal være fair for alle

3F har vedtaget 31 forslag for et mere lønmodtagervenligt EU, som vi arbejder for i Bruxelles.

Læs forslagene her
Nyhedsbrev 3F udsender et nyhedsbrev om EU. Nyhedsbrevet udkommer kvartalsvis, og indgår som en del af 3F's styrkede EU-indsats.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Læs alle nyhedsbreve EU nyhedsbrev marts 2020 Hent nyhedsbrev EU nyhedsbrev december 2019 Hent nyhedsbrev EU nyhedsbrev juli 2019 Hent nyhedsbrev EU april nyhedsbrev 2019 Hent nyhedsbrev
OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt