Meld dig ind i 3F

Medlemmerne af 3F er en del af et fællesskab, der sikrer dig og dine kolleger ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der er også en række kontante medlemsfordele.

Hvad får du ud af det?

Få individuel hjælp og vejledning

3F er mere end en individuel forsikring. 3F henter styrke i at være mange til at hjælpe den enkelte. Det betyder, at 3F står bag dig i alle de situationer, du kan komme ud for på din arbejdsplads.

Når du er medlem af 3F, er du en del af et solidarisk fællesskab, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Personlig rådgivning 
Men i 3F er du også et individuelt medlem med særlige behov. Måske kommer du ud for en arbejdsulykke eller bliver nedslidt. Du kan også blive udsat for mobning eller seksuel chikane, eller måske har du brug for efteruddannelse. Passer din lønseddel? Og hvordan er du stillet, hvis du bliver sagt op?

Over 1,3 milliard i erstatninger 
Hver eneste dag hjælper medarbejderne i vores 65 afdelinger medlemmer med meget forskelligt. 

Det kan for eksempel være rådgivning, vejledning eller behandling af en sag. Faktisk vinder vi så mange erstatningssager, at vi skaffer mere end 1,3 milliard kroner hjem til medlemmerne hvert år.  

Spar penge via tilbud og rabatter

Du kan spare penge ved at være medlem af 3F, for eksempel når du handler, når du holder ferie, og når du tegner forsikring. 3F har nemlig forhandlet en række tilbud til dig, så du også har kontante fordele ved dit medlemskab af fagforeningen.

LO Plus-kortet 
Du får automatisk et elektronisk medlemskort med posten. Kortet er også medlemskort til rabatordningen LO Plus og giver dig rabat i en lang række butikker og steder som Lalandia og Statoil. Læs mere om LO Plus.

Ferieboliger  
Du kan leje en billig og attraktiv feriebolig i Danmark og i udlandet. Læs mere om ferieboliger.

Folkeferie  
Du får rabat, hvis du rejser på ferie med Folkeferie. Det gælder både indland og udland. Læs mere om rabat hos Folkeferie.

Forsikring  
3F og ALKA tilbyder fordele på hus-, familie- og ulykkesforsikringen. Læs mere om billige forsikringer.

Det er ikke for sent at uddanne dig

Det er ikke for sent at få en uddannelse eller at bygge videre på det, du allerede kan. 3F hjælper dig med at undersøge, hvilke muligheder du har for efter- og videreuddannelse.

3F hjælper mange medlemmer med at finde frem til den uddannelse eller kursus, der lige netop passer. Måske har du brug for en egentlig uddannelse, en efteruddannelse eller et lille kort kursus.

Jobtjek 
Vi kan hjælpe dig med at få en kompetenceafklaring med bevis på dine kvalifikationer og en personlig uddannelsesplan. Du kan komme ned i din lokale 3F fagforening og få et jobtjek.

Støtte til uddannelse 
Ofte er der gode muligheder for at få økonomisk støtte under uddannelsen. Reglerne for efteruddannelse og tilskud kan være svære at hitte rede i. 3F's medarbejdere i afdelingerne finder vej gennem regler og paragraffer og leder dig på rette vej.

Lærlinge og elever 
Som ung kan du gå i lære inden for en af de mange erhvervsuddannelser med tilhørende specialer, der hører under 3F's overenskomstområder. 

Se de forskellige erhvervsuddannelser ved at finde dit fag.

Arbejdsmiljø

3F arbejder for din sikkerhed og sundhed. Læs mere om arbejdsmiljø.

Lokal vejledning

Få hjælp i din lokale 3F fagforening.

Kontingentpriser 2018

A-kasse  
Fuldtid 501 kroner pr. måned

Fagforening og a-kasse  
Fuldtid ca. 950 kroner pr. måned*
Deltid  ca. 726 kroner pr. måned*

Elever og lærlinge  
65 kroner pr. måned

Voksenlærling  
Ca. 425 kroner pr. måned*

Fritidsjobbere under 18 år  
Ca. 33 kroner pr måned*

Se flere kontingentpriser.

* Prisen er et gennemsnitskontingent, da der kan være lidt forskel fra afdeling til afdeling.