3F Privat Service, Hotel og Restaurations Rejselegatfond uddeler i 2027 op til 6 rejselegater til elever og nyudlærte inden for hotel- og restaurationsfagene.
Send din ansøgning til din lokale 3F-afdeling senest 14. december 2026.
Legatet skal gøre en faglig rejse i udlandet mulig, som du ellers ikke ville kunne gennemføre. Du kan fx besøge spændende arbejdspladser, lære nye metoder, deltage i et fagligt kursus eller opleve, hvordan dit fag bliver udført i et andet land.
Du kan ikke få støtte til en ferie eller til en rejse eller aktivitet, som allerede er planlagt og finansieret.
Legatet dækker ikke udgifter til selve praktik- eller stagiaireopholdet, fx fly, kost og logi. Du kan dog søge støtte til konkrete faglige aktiviteter i forbindelse med opholdet.
Grupperejselegatet kan ikke bruges til at dække allerede planlagte aktiviteter.
Der uddeles op til:
En jury med fagfolk fra branchen vurderer ansøgningerne. Juryen lægger særligt vægt på din motivation, dine konkrete planer for rejsen og dine overvejelser om at dele oplevelserne med andre.
Hvis du vil ansøge om legater, skal du være kontingentbetalende medlem af 3F. Herudover gælder følgende:
En eller flere faglærere kan søge et grupperejselegat på vegne af en klasse eller elevgruppe.
Faglæreren er ansvarlig for budget og rejseplan. De behøver ikke være færdige, når ansøgningen sendes. Deltagerlisten i ansøgningsskemaet skal udfyldes med elevernes fulde navn, fødselsdato, telefonnummer og e-mail.
Følgende krav gælder for elever, der skal med på rejsen:
Del dine oplevelser
Når du modtager et legat, skal du dele dine oplevelser og erfaringer med andre 3F-medlemmer. Beskriv derfor i ansøgningen, hvad du forventer at lære, og hvordan du vil dele det med andre. Det kan fx være gennem billeder, video eller tekst på sociale medier, i Fagbladet 3F eller ved et oplæg.
Overrækkelse
3F’s Rejselegater overrækkes den 1. februar 2027 ved årets kokke- og tjenerelev i Messecenter Herning.
Udgifter og dokumentation
Inden rejsen skal du lave en rejseplan og et budget i samarbejde med 3F. Legatet må kun bruges til aktiviteter, der opfylder legatets formål. Du skal gemme kvitteringer og dokumentere dine udgifter efter de vilkår, du får ved modtagelsen af legatet.
Ubrugte midler tilfalder fonden. Udgifter ud over legatets beløb skal du selv betale.
3F har intet ansvar i forbindelse med rejsen og 3F’s forpligtelse ligger udelukkende i forbindelse med selve uddelingen af legatet.
3F Privat Service, Hotel og Restaurations Rejselegats formål er at hjælpe elever og nyudlærte med at tage på uddannelsesrejser i udlandet. Rejselegatet skal give mulighed for at deltage i opkvalificerende kompetenceforløb, for at styrke og udvikle det faglige videns- og kompetenceniveau til gavn for den enkelte og hele branchen.
Målet for rejsen kunne f.eks. være med fokus på vin, øvrige drikkevarer, gastronomi, råvarer, særlige tilberedninger, specielle serviceformer, værtskab eller unikke hotelkoncepter/gæsteoplevelser mv.
Vi står altid klar til at hjælpe dig - uanset om du er i gang med din uddannelse, på en læreplads eller i arbejde.
3F har også en lang række medlemsfordele, der gør at du kan få fri adgang til 3F Superliga og rabat i ca. 1.800 butikker.
Når du melder dig ind i fagforeningen, får du de første to måneder gratis.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.