Nyheder
Arbejdstagerrettigheder Domstol: Ja, du har ret til at strejke! Fagbevægelsen vinder principielt slag om rettigheden til at nedlægge arbejdet ved den internationale domstol

Fagbevægelse og arbejdsgivere har i årevis været uenige om retten til at nedlægge arbejdet. Er det en universel ret for verdens arbejdere eller noget, de enkelte lande bestemmer?
 
Nu fastslår Den Internationale Domstol i Haag, at retten til at strejke gælder alle.
FN-domstolens dommerpanel udtaler, at strejkeretten er beskyttet af den internationale konvention om retten til at organisere sig i fagforeninger (ILO-konvention 87). 

158 lande, heriblandt Danmark, har tilsluttet sig konventionen, og de er altså forpligtede til at respektere retten til konflikt og strejke på arbejdsmarkedet, ifølge domstolen. Det sker med dommer-stemmerne ti mod fire.
 
Udtalelsen giver dermed lønmodtagerne og fagbevægelsen overhånden i en langvarig strid om strejkeretten. Den er især foregået de seneste tolv år inden for FN’s arbejdsmarkedsorganisation, ILO, der i sidste ende valgte at sende sagen videre til Haag.
 
Eksperterne i ILO fik sammen med fagbevægelsen medhold fra domstolen i deres måde at tolke arbejdstagerrettighederne på. Arbejdsgiverne tabte derimod slaget i Haag.
3F: Stor lettelse - Dommen har været ventet i spænding, og det er en stor lettelse, at fagbevægelsen fik medhold. Nu kan dommen bruges i de mange lande, hvor strejkeretten tilsidesættes. Hvis arbejdsgiverne er bange for, at de får et kaotisk arbejdsmarked, kan de blot kigge på den danske model, hvor vi har reguleret den i Hovedaftalen, siger Tina Christensen, næstformand i 3F.
 
- Jeg kan ikke lade være med at se dommen i lyset af debatten i Danmark, hvor Krifa i modsætning til FN, ILO og den internationale domstol ikke anerkender strejkeretten for deres medlemmer, siger Tina Christensen.
 
Strejkeret under pres i mange lande Flere lande har de seneste år kraftigt begrænset retten til at strejke: I USA forsøgte præsident Donald Trump at fjerne strejkeretten for over en million offentligt ansatte, da han tiltrådte sidste år.

I Finland, Ungarn og Ukraine er arbejdere ligeledes blevet udsat for benspænd og deciderede forbud mod faglige konflikter gennem ny lovgivning. 
87% af alle lande i verden respekterer ikke retten til at strejke, ifølge international fagbevægelses årlige undersøgelse.
 

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt