Militærjuntaen har løsladt de fængslede ledere Daw Myo Myo Aye - fra fagforbundet STUM - og Ko Thet Hnin Aung, formand for et andet industriforbund, MICS-TUsF, som 3F har samarbejdet med i flere år.
Det sker efter massivt pres og længere tids fordømmelse fra international fagbevægelses side.
Ko Thet Hnin Aung blev første gang arresteret af regimet i juni 2021 og idømt to års fængsel, fordi hans fagforbund var blevet kendt ulovlig. Da han blev løsladt den 26. juni 2023, blev han straks arresteret igen og idømt syv års fængsel med tvangsarbejde efter regimets hårde terrorlovgivning. Undervejs er han blevet udsat for vold og tortur af regimet i det frygtede Insein fængsel i Yangon.
STUM-lederen Daw Myo Myo Aye blev arresteret i juli af ukendte årsager. Inden da sad hun fængslet i seks måneder efter militærkuppet i 2021 for sin deltagelse i protester mod kuppet.
I slutningen af november gav militærjuntaen amnesti til flere end 3.000 personer, der var fængslet for modstand mod landets styre og droppede samtidig sigtelser mod omkring 5.500 andre. Løsladelserne kan ses i lyset af de såkaldte valg, som juntaen startede med at gennemføre 28. december 2025.
Der sidder dog stadig tusinder fængslet som politiske fanger i Myanmar. Blandt dem er 9 medlemmer af STUM. De blev arresteret sammen med Daw Myo Myo Aye, i juli 2025.
Valget i Myanmar skal efter planen afholdes i flere faser, men afvises af oppositionen som ugyldigt og udemokratisk. Som forventet blev resultatet af første runde, at militæret eget parti, USDP, satte sig på langt de fleste af sæderne i parlamentets underhus. Modstand mod regimet er gjort ulovligt, og oppositions-støtter fængsles stadig på jævnlig basis. FN’s rapportør i Myanmar kalder valget et skalkeskjul, og EU anerkender heller ikke valgets legitimitet.
Militærregeringen har de seneste uger indført strenge straffe mod borgere, der protesterer mod det planlagte valg. Kritikere og demonstranter risikerer flere års fængsel.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.