Noget af det allerførste, Donald Trump gjorde, da han blev indsat som præsident i januar, var at udstede et dekret, der ophævede overenskomsterne i den føderale offentlige sektor.
Det blev set som et frontalangreb på arbejdernes grundlæggende rettigheder til at forhandle kollektive aftaler.
Nu er Trumps anti-overenskomst-dekret blevet alvorligt svækket. Med 231 for og 195 stemmer imod vedtog Repræsentanternes Hus den 11. december et lovforslag om at annullere dekretet. 20 republikanere og samtlige demokrater stemte for forslaget.
Det er første skridt mod at generobre retten til kollektiv forhandling for omkring én million offentligt ansatte i USA. Næste slag står i Senatet, hvor fagbevægelsen vurderer, at der vil blive flertal for forslaget. USA's fagbevægelse har i månedsvis mobiliseret medlemmerne til at sende beskeder med opfordring til deres valgte politiske repræsentanter om at stemme for forslaget.
Retten til kollektiv forhandling af en overenskomst er en af de fundamentale arbejdstagerrettigheder, vedtaget af den internationale arbejdsorganisation, ILO.
En meningsmåling viser, at der er 68% opbakning til fagforeningerne i USA, hvor der dog stadig er en lav organiseringsgrad.
I øjeblikket er der cirka 400 strejker i USA, hvoraf omkring 150 er autoriseret af den store hovedorganisation, AFL-CIO. Den mest internationalt kendte konflikt er Starbucks arbejderne kamp for en overenskomst. Den har medført strejker i 130 byer landet over.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.