Nyheder
Bolivia Undtagelsestilstand mod folkeligt oprør I Bolivia har et oprør mod forringede levevilkår udviklet sig til en konfrontation med regeringen. Protesterne er fortsat selv om flere ministre er gået af. Kravet er nu præsidentens afgang. Senest har regeringen indført nødretstilstand og vil indsætte militæret mod demonstrationer og vejblokader

Store dele af befolkningen har i over en måned været på gaden i protest mod regeringens politik og alliancer bl.a. med Trump administrationen. De kræver genoprettelse af levevilkårene og sikkerhed for småbønderne. Oprindelige folks organisationer, småbønder og fagbevægelsen protesterer mod reformer, der pålægger den fattige del af befolkningen byrderne for den økonomiske krise. De kræver nu, at landets højreorienterede præsident, Rodrigo Paz, træder tilbage - blot et halvt år efter, at han tiltrådte.

Minearbejdere, bønder, skolelærere, transportarbejdere og fabriksarbejdere samt oprindelige folks organisationer og kvindeorganisationer er blandt dem, der har været mest aktive i protesterne. Demonstranterne er utilfredse med en række anslag, fjernelse af subsidier, brændstofmangel og landreformer, der risikerer at true bøndernes adgang til jord. 

De kræver lønstigninger, prisregulering, økonomisk stabilitet og et stop for privatisering af statsejede virksomheder. Store dele af Bolivia er derfor lukket af op mod 100 vejblokader. Det er dem, regeringen vil indsætte militæret imod.

 Værste krise i 40 år

Bolivia står i den værste økonomiske krise i 40 år. I en periode levede landet højt på eksport af naturgas til nabolandene, men gasindtægterne er faldet til ca. en sjettedel over de sidste ti år, bl.a. fordi investeringerne har været utilstrækkelige. Der er mangel på brændstof, og inflationen har været oppe på 14 procent. 

Uroen tog fart i midten af maj, efter arrestationer af tolv fagforeningsfolk fra industriarbejderforbundet CGTFB.

- Hvert år indsender fagbevægelsen ønsker og krav om arbejdernes vilkår, som vi forhandler med regeringen. I år handlede det især om behovet for lønstigninger og sikkerhed i ansættelsen. Men præsidenten nægtede pure at gå i dialog med fagbevægelsen, og det var med til at antænde protesterne, fortæller Limberth Fernández Coronado, der generalsekretær i CGTFB.

I stedet arrangerede den faglige hovedorganisation, COB, en offentlig høring om udviklingen i landet. Høringen foregår i en ramme, fastsat af landets grundlov, fortæller Limberth Fernández Coronado.

- Desværre deltog der ikke nogen fra regeringen. I stedet blev vi inviteret til et møde i Arbejdsministeriet. Da vi ankom, blev vi arresteret, mens vi ventede på at mødet startede. I øjeblikket er 12 arbejdere fra fagbevægelsen sigtet for at true præsidentens liv, selv om det slet ikke var det, der skete, siger Limberth Fernández Coronado.

 Regeringen rystet

De tolv fagligt aktive var anholdt i 24 timer den 6. til 7. maj. Episoden fik protesterne til at eskalere yderligere. Den 19. maj stormede demonstranter regeringsbygninger i hovedstaden La Paz.

I over en måned har landet nu været præget af uro, og politiet har slået hårdt ned på protesterne. 

Protesterne har rystet regeringen, der er blevet lovet Trump-administrationens uforbeholdne støtte. Den har forsøgt at splitte protestbevægelsen og forhandle med nogle af organisationerne. Præsidenten har bl.a. trukket flere upopulære præsidentdekreter tilbage, imødekommet kravet om fjernelse af arbejdsministeren, og både forsvars- og undervisningsministeren har selv trukket sig fra deres poster. Desuden lovede præsidenten at halvere ministrenes og præsidentens løn. Det har ikke svækket protesterne.

Trusler og undertrykkelse

- Der er trusler og arrestordrer mod en lang række fagforeningsledere, og 26 faglige ledere har måttet gå under jorden, fortæller Limberth Fernández Coronado.

Den offentlige anklager har dog måtte annullere arrestordrerne på Mario Argollo, formanden for den faglige landsorganisation, COB og bondelederen Vicente Salazar som betingelse for, at forhandlinger med regeringen kunne genoptages. 

Den 26. maj vedtog parlamentet en lov, der tillader at sætte militæret ind mod protesterne. Dagen efter mistede syv mennesker livet efter sammenstød. Præsident Rodrigo Paz har flere gange truet med at slå hårdt ned på de dele af civilsamfundet, der deltager i demonstrationer. 

- Der er en konstant trussel om nødretstilstand og militarisering af landet for at knuse de bevægelser, der protesterer, især bonde- og arbejderorganisationerne. Jeg håber, at forhandlinger og dialog kan skabe acceptable vilkår, siger Limberth Fernández Coronado.

Den 7. juni vedtog parlamentet en lov, som giver præsidenten beføjelser til at gennemføre nødretstilstanden.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
 Kontakt