Ledige stillinger
3F søger en bygningskyndig til Langsøhus
Titel:
Bygningskyndig
Afdeling:
Langsøhus
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

Brænder du for den gode service? Er du bygningskyndig med teknisk baggrund? Er du initiativrig, kvalitetsbevidst og kan prioritere dine opgaver? Vægter du samarbejdet med dine kolleger højt? Så er jobbet her måske noget for dig.

Arbejdsopgaverne:

Der søges en kollega til det daglige arbejde på vores kursusejendom Langsøhus, men med særlig fokus på drift og vedligehold af ejendomme samt tilsyn og opfølgning på projekter. Derudover kan du:

  • Varetage den driftsmæssige kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Drifte og kontrollere bygningstekniske systemer
  • Sparre med relevante parter om ejendomsvedligehold, budgetplanlægning og udvikling
  • Varetage drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerhed i byggeri
  • Indhente og kvalificere tilbud
  • Bidrage til, at I som kolleger spiller hinanden gode
  • Med dine faglige kompetencer evne at gøre en forskel og tage initiativ, så vi altid er på forkant med udviklingen og fremtidige behov. 

    Aften- og weekendarbejde vil forekomme.
Om dig:

Vi forventer, at du har en bred erfaring inden for bygningsdrift og vedligehold. Vi ser meget gerne, at du har en håndværksmæssig baggrund. Det vil også være en fordel hvis du har en bred erfaring indenfor pasning og udvikling af grønne arealer. Du skal brænde for den gode service og udvise engagement både internt og udadtil samt være innovativ og initiativrig. Derudover forventer vi, at du:

  • Kan medvirke til en god, tryg og professionel kontakt til alle interessenter med fokus på kvalitet og service
  • Selvstændigt løser de mange opgaver, som opstår på en kursusejendom, hvor dagen kan være uforudsigelig
  • Er motiveret og kvalificeret til at indgå i teamet omkring den praktiske udførelse af driftsopgaver, som f.eks. det årstidsbestemte udendørs vedligehold.
  • Er ansvarsfuld og god til at planlægge og strukturere din arbejdsdag
  • Er fleksibel og har lyst og evne til samarbejde.

Langsøhus består af 4 teams:

  • ”Rengøring”, som består af 7 personer
  • ”Køkken” med daghold/aftenhold, som består af 10 personer
  • ”Pedel og administration”, som pt. af en pedel, en medhjælper og 2 receptionister
  • ”Lederteam” som består af en forstander og en daglig teamleder
Hos os får du:

Nogle meget dedikeret og kompetente kollegaer, der har fokus på at hovedsageligt 3F’s tillidsvalgte får et godt og lærerigt kursus, på vores fantastiske skole.  På Langsøhus har vi fokus på faglig og personlig udvikling af vores medarbejder, og vi prioriterer arbejdsglæde og trivsel højt. 

Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er beliggende i naturskønne omgivelser i Silkeborg.

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte forstander Charlotte Vincentz Petersen på telefon 30928982 eller mail charlotte.petersen@3f.dk.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 31. maj 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.

Tiltrædelse 1. august 2025.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 250.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt